25.000,00 DKK
(inkl. moms)

Heta Scan-Line 800 Aqua

Heta Scan-Line 800 Aqua

HETA Scan-Line 800 Aqua er en vandbaseret brændeovn, altså en brændeovn med indbygget ”gris” eller varmeveksler. Det betyder, at brændkammeret er omgivet af centralvarmevand, som optager og distribuerer størstedelen af varmen.

Når du tænder op i ovnen, er det således kun en mindre del af den opståede varme, der sendes ud i stueluften. Hovedparten overføres til centralvarmesystemet og kan bruges til fx gulvvarme og opvarmning af brugsvand.

Scan-Line 800 Aqua har en samlet virkningsgrad på 87%, hvilket betyder at det er en effektiv brændeovn med en lav partikeludledning. Til sammenligning er kravet til brændeovne med Svanemærket kun 76%.

Næsten 2/3 af den producerede varme overføres til centralvarmevandet, hvilket betyder at du kan lave meget centralvarme til brug i husets øvrige rum, uden at stuen, hvor ovnen står, bliver for varm.

  • Afgiven effekt: 2-10 kW
  • Nominel effekt: 8,7 kW
  • Ydelsesfordeling rumvarme 36%, centralvarme 64%
  • Max. brændelængde: 33 cm
  • Vægt: 200 kg
  • Dimensioner HBD: 108x58x51 cm

Den høje effekt på vandsiden, samt den lave effekt på rumsiden, gør Scan-Line 800 ideel som primær varmekilde i velisolerede huse. Den er derfor det ideelle supplement til vores midi-/maxi- eller SolarBox-anlæg, som allerede indeholder en buffertank til at opbevare den producerede varme.

Et solvarmeanlæg gør ikke meget væsen af sig, når det trofast forsyner dig med gratis varme og varmt vand halvdelen af året.

Scan-Line 800 Aqua, derimod, giver dit bæredygtige energianlæg en ny, sanselig dimension...

Du er velkommen til at besøge os på Islands Brygge, hvor vi har ovnen stående i vores showroom!

 

Se flere tekniske specifikationer mv. på producentens hjemmeside

Den angivne pris gælder produktets basisudgave inkl. levering, men uden tilbehør som skorsten, kedelshunt, pumpe osv.