Solvarmeanlæg med besparelse på 5.000 kWh pr. år

Rungsted, Nordsjælland

"Der kommer vist ikke nogen sol i dag, så januar ender på 74 kWh, med 12,4 kWh i går som maksimum til trods for dag- og nattefrost med dertil hørende is på solpanelerne om morgenen."

Det var svaret jeg fik, da jeg nysgerrigt spurgte til produktionen på de flotte solskinsdage vi havde i slutningen af januar 2011.

Torben fortæller selv resten af historien om sit nye varmeanlæg med solvarme:

Huset og varmebehovet

Vores hus er et ganske almindeligt murstenshus fra 1951 opført til at passe ind i de regler der gjaldt dengang for at kunne opnå fordelagtige 40-årige statslån, dvs. godt bygget, men ikke for dyrt eller prangende og med højst 110 kvadratmeter boligareal. Også dengang gik folk til grænsen, så huset havde en uudnyttet tagetage med høj rejsning (42 graders taghældning mod syd), fuld kælder med rimelig lofthøjde og en muret garage. I dag har vi en bolig på ca. 175 kvadratmeter inklusive en velisoleret loftsetage og en kælder der udnyttes til mange formål, dog ikke beboelse. Vi har gjort hvad vi kunne for at lave energibesparende foranstaltninger, med de begrænsninger der nu engang ligger i byggeri fra dengang, for eksempel at der kun er plads til ca. 65 mm isolering i ydermurene. Vi bor kun 2 i huset, men børn og børnebørn kommer tit på besøg, så vores opvarmnings- og varmtvandsbehov er ikke stort, men veksler en del.

For at undgå fugtproblemer i kælderen er det nødvendigt, om sommeren, at holde kælderen opvarmet og at styre frisklufttilgangen. Kælderydervæggene er af støbt beton der kun delvist er isoleret udvendigt, hvilket gør kælderen kold med tendens til mugdannelse om sommeren når fugt i den varme luft udefra og fra tøjvask kondenserer i kælderen. Kælderen er ellers tør, bl.a på grund af et omfangsdræn i kældergulvet (fra 1951).

Ved diverse tiltag havde vi i 2009 fået vores gasforbrug til opvarmning ned på ca. 2.700 kubikmeter naturgas, hvilket vi stadig syntes var for meget. Varmekilden var den originale Salamander-kedel fra 1951 påmonteret en gasbrænder. Ikke specielt effektivt, men tilsyneladende uopslideligt. Med de seneste års stigende energipriser var det klart nok at vi burde udskifte fyret med et moderne kondenserende gasfyr så snart vi fik en ’undskyldning’ for at gøre det. Den undskyldning fik vi forærende da Erhvervs- og Byggestyrelsen i foråret 2009 lancerede tilskud til boligforbedringer, som vi søgte og fik bevilget, til fyret, solvarmen og et par andre ting.

Da vi nu stod over for at udskifte fyret og varmtvandbeholderen var det oplagt at overveje alternative energikilder. Jeg var hele raden rundt fra jordvarme til solceller, men endte med at væskefyldte solpaneler trods alt var det optimale for os. Da jeg gerne ville holde døren åben for alternative løsninger fremover, og nok fordi jeg er lidt af en nørd, blev jeg interesseret i et midianlæg fra VVFS. Det er modulært med bufferen som det integrerende element og åbent overfor at man kan reparere og ’tune’ på det. Desuden var det mit indtryk at kvaliteten var i orden, så vi ikke skal smide det hele ud igen om mindre end 10 år og starte forfra.

Anlægget

Anlægget blev bygget i efteråret 2009. Det består af et 500l VVFS Midi-anlæg, kombineret med 4 stk. Velux U12 solpaneler og et Viessmann Vitodens 300 gasfyr, sluttet til vores 2-strengs radiatorsystem. Det styres af den store UVR1611-styring fra VVFS med datalogger, energimåler, temperatur- og fugtsensorer, hvilket kan virke lidt overdrevent, men denne styring har helt klart kunnet tjene sig selv hjem. Forbavsende nok fylder anlægget alt i alt mindre i kælderen end den gamle Salamander-kedel.

Det viste sig at være svært at finde en installatør der havde forstand på både solvarme og gasfyr med mindre man købte en dyr (og mindre effektiv eller egnet) unit, der indeholdt begge dele fra én og samme fabrikant. For at få anlæggets hovedkomponenter til at hænge ordentligt sammen kastede jeg mig derfor selv ud i at optimere på VVFS’s overordnede design inden anlægget efterfølgende blev bygget. Jeg havde hverken tid til eller erfaring med VVS-arbejde, så jeg fik en professionel til at skrue det sammen.

Og det virker. Anlægget kører som det skal uden at jeg behøver gå og pille ved det.

I 2010 har solvarmen produceret 5.000 kWh. Jeg har forsøgt at sammenligne ydelsen med hvad andre anlæg kan præstere, herunder et Solvis anlæg, og mit overgår de andre i ydelse per kvadratmeter. Det overgår også den nominelle årsydelse Velux angiver for panelerne med ca. 28%. Og der er ikke noget galt med min måler. Der er fin overensstemmelse mellem målerens visning og både faldet i gasforbrug på solrige dage og mængden af varmt vand der produceres. En væsentlig grund til at ydelsen er så høj er, at anlægget udnyttes til både at lave varmt brugsvand og opvarme huset/kælderen. Ydelsen kunne uden tvivl blive endnu bedre hvis vi havde gulvvarme. Det kunne den også hvis ikke nogle store træer 75 meter syd for vores hus skyggede midt på vinteren.

Økonomi og besparelse ved solvarme

Hele anlægget, alt inklusive og efter boligforbedringstilskud, står os i 115.000 kr., fordelt på ca. 55.000 kr. for fyret og 60.000 kr. for solvarmen. Samlet set har det nye anlæg nedbragt vores årsforbrug af naturgas fra 2.700 til lidt under 1.800 kubikmeter, et forbrug på niveau med langt yngre og mere moderne huse, og en besparelse pt. på i alt 8-9.000 kr. årligt.

Solvarmens andel af besparelsen hidrører fra de ca. 5.000 kWh solvarmen producerer årligt hvilket svarer til en besparelse på gasregningen på ca. 4.000 kr. årligt. Det giver rundt regnet en tilbagebetalingstid på ca. 15 år, hvilket jeg ikke synes er nogen god forretning. MEN, det er jo ikke hele historien. Der er andre værdier som jeg nok synes man kan sætte en kontant pris på. Det handler om:

Energipris og leveringssikring - jeg har en fast pris på de 5.000 kWh pr. år i mange år frem.
Mindre slid/gangtid på gaskedlen – da fyret næsten ikke kører om sommeren.
Større fleksibilitet til at udskifte dele af systemet – for eksempel til at udskifte gasfyret til sin tid uden at skifte varmtvandbeholder eller til at tilføje en varmepumpe når det bliver attraktivt.
Solpanelerne dækker ca. 10 m² tag – som, når taget om ikke så mange år skal udskiftes, sparer os penge.
Anlægget er en fornøjelig hobby – fornøjelser koster, sammenlign med TV licens eller andet.
Renere drikkevand – vi vil godt give penge for ’legionella-frit’ varmt vand uden for meget rust.
Øget/vedvarende fokus på vores energiforbrug – overvågningen hjælper med at identificere andet spild, f.eks. har vi kunnet optimere nat- og dag-sænkningen af opvarmningen.
Solopvarmet vand kontra el-opvarmet – varmt vand fra solen i gryderne og i vaskemaskinen sparer el.

Ved at værdisætte de her ting er jeg nået frem til at anlægget økonomisk set har en tilbagebetalingstid på ca. 6-9 år, hvilket jeg synes er rigtig godt.

Der er nogle værdier jeg ikke har sat en kontant pris på:

Miljøfordele – selvom anlægget har kostet en del at fremstille energimæssigt, viser analyser at solvarmeanlæg har en ’CO²-tilbagebetalingstid’ på mindre end et par år, dvs. der er en miljømæssig gevinst allerede efter 2 år
Æstetikken – Velux solfangerne ser rigtig pæne ud i taget, og det sætter vi pris på, men anlægget var ikke blevet bygget hvis det var grimt, så merprisen for at vælge Velux er en basisudgift, ikke en økonomisk sidegevinst

Der er to relativt banale faktorer der har været afgørende for at dette anlæg hænger sammen økonomisk:

Vi havde 10 m² solåben sydvendt tagflade med en god hældning (42 grader) til rådighed, og
Vi har et behov ud over varmtvandsopvarming for den varme systemet leverer i sommermånederne

Alt i alt er vi godt tilfredse, også økonomisk. Vi ville vælge samme type anlæg igen.

Niels har været en rigtig god sparringspartner i forbindelse med min ’tuning’ af vores anlæg.

Rungsted, januar 2011