OK Dette website anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik, annoncering og sitets tekniske funktionalitet.
Ved fortsat brug af websitet accepterer du brugen af cookiesLæs mere

Seneste kommentarer

Søg i artikler og blog

Brugsvandsanlægget

Den mest almindelige type solvarmeanlæg - laver varmt vand til bad, køkken osv.


Koncept
Brugsvandsanlægget er opbygget omkring en stor solvarmebeholder, hvor solvarmen gemmes fra én, solrig dag til de næste 2-3 dage. Beholderens overstørrelse og konstruktion betyder, at der "slås bro" over dage uden sol. En god beholder taber kun ganske lidt varme over nat, og den blander ikke varmt vand med koldt. Solvarmebeholderen er anlæggets dyreste enkeltkomponent, men altså også forudsætningen for at få fuldt udbytte af sommersolen.


Opbygning
Brugsvandsanlæggets hovedbestanddele er solfanger(e), solvarmebeholdersolvarmestation og styring. Diagrammet viser den grundlæggende opbygning af vores mest almindelige brugsvandsanlæg sammen med et radiatorsystem og et gasfyr.


Funktion
Solvarmeanlæggets differenstermostat/styring starter pumpen, når solfangeren er varmere end beholderen. Den varme frostvæske fra solfangeren opvarmer varmtvandsbeholderen via den indbyggede varmeveksler i bunden af beholderen. Det opvarmede vand søger op i toppen af beholderen, hvorfra det tappes. Når man bruger varmt vand, strømmer der koldt brugsvand ind nederst i beholderen, hvor solvarmespiralen sidder. Herved får solfangerne optimal køling og ydelse.


Dimensionering
Det typiske familie-brugsvandsanlæg er på 4-6 m² solfanger og 250-300 liter beholder. Læs mere om brugsvandsanlæggets størrelse i artiklen Hvor stort skal solvarmeanlægget være?


Ydelse
Brugsvandsanlægget dækker på årsbasis typisk 50-60% af energiforbruget til opvarmning af vand. Jo bedre isoleret éns hus er, jo større del af husets totale varmeforbrug går der til det varme brugsvand. Afhængigt af antal beboere kan brugsvands-energiforbruget i et nyt hus, opført efter BR15 udgøre op mod halvdelen af husets totale varme-energiforbrug. Her vil brugsvands-anlægget kunne dække op mod en tredjedel af husstandens samlede varmeenergiforbrug.


Om sommeren dækker solvarmen 100%, så husets hovedvarmekilde ikke behøver køre i den periode, hvor dens effektivitet normalt er ringest. Derfor vil den reelle energibesparelse ofte være større.


Integration med varmeanlæg
Når solvarmen ikke kan opvarme vandet tilstrækkeligt, sørger husets primære varmekilde (varmepumpe, gasfyr mv.) selv for at eftervarme vandet i beholderens øverste del via beholderens anden varmeveksler, som gennemstrømmes af centralvarmevand.


Moderne fyr mærker selv temperaturen i toppen af beholderen og sørger for at der er varmt vand, før varmen ledes videre til radiatorer mv. Dette kaldes brugsvandsprioritering.


Teknik og varianter
Der findes en enklere, billigere og typisk mindre variant af brugsvandsanlægget, som klarer sig uden pumpe og styring. Anlægstypen, som kendes fra Grækenland, Israel mv. kendes på den udeliggende beholder og kan faktisk også bruges i Danmark. Læs mere om det selvcirkulerende solvarmeanlæg her.


Brug af eksisterende varmtvandsbeholder
Det er en nærliggende tanke at bruge sin eksisterende varmtvandsbeholder, når man får solvarme, specielt hvis den kun er nogle få år gammel. Det er både nemmere og meget billigere, da beholderens pris ofte udgør næsten halvdelen af hele brugsvandsanlæggets pris. 

Når det alligevel meget sjældent er en god idé, skyldes det hovedsageligt tre ting:
  • Den er for lille
  • Den indeholder kun én varmeveksler
  • Varmen spildes
Disse tre problemer uddyber jeg i det følgende.

En almindelig varmtvandsbeholder er som regel for lille til solvarme
Grunden til at en solvarmebeholder til en husstand på 4 personer skal være på ca. 300 liter er det typiske nordeuropæiske vejr, hvor solen sjældent skinner hver dag, men som regel mindst hver tredje dag om sommeren.
 
Her betyder den store beholder, at solvarmen kan dække næsten 100% af behovet, fordi det varme vand kan gemmes. En almindelig varmtvandsbeholder er godt nok som regel så stor, at den ikke løber tør midt i badet, men dens begrænsede størrelse gør, at eftervarmningen fra fyret skal starte, senest når alle har været i bad, hvis man ikke vil bade koldt næste morgen. Altså skal fyret i gang, selv om man har solvarme, hvis beholderen er for lille.

Og den mangler én varmeveksler
Så går fyret i gang, og opvarmer hele beholderen med den ene, til rådighed stående varmeveksler; nemlig spiralen i bunden af beholderen. Når solen står op, er beholderen fuld, og solvarmen går til spilde… 
 
I en rigtig solvarmebeholder har fyret sin egen spiral i toppen af beholderen og opvarmer derfor kun den øverste del, så der altid er et koldt volumen til rådighed for solvarmen.

"Varmen spildes"
I solvarmebeholderen føres solvarmen direkte ind i bunden af den velisolerede solvarmebeholder. Ved genbrug af den eksisterende varmtvandsbeholder er man i praksis ofte nødt til først at overføre solvarmen til centralvarmevandet via en ekstern varmeveksler. Centralvarmevandet løber rundt i huset og opvarmer både radiatorer og varmtvandsbeholder.
 
Det vil altså sige, at solvarmen først skal opvarme rør og vand i centralvarmesystemet, før varmen begynder at gå over i det varme vand. Det er godt, hvis man gerne vil have varme i huset - men skidt, hvis man hellere ville have haft varmt vand.
Oprettet den 06.02.2017 Anlægstyper 0 1199

Skriv kommentarSvar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Sidst set

No products