Solvarmeanlæg med rørsolfangere og pillefyr

Skepsis

Egentlig havde jeg altid være skeptisk overfor solvarme! Jeg mente ikke at det kunne betale sig. Tidligere brugte vi for ca. 150 kr. strøm pr. md. til at lave det varme vand i sommerhalvåret. Det blev dog lidt dyrere efterhånden…

Så skulle vi have lagt nyt gulv, og jeg tænkte, at HVIS vi nu en dag skulle have solvarme, så var det smart at gøre plads til en buffertank under gulvet, i krybekælderen. Snart efter opsatte vi buffer og biobrændselskedel.

Næste skridt var solfangerne, hvor jeg surfede en del rundt på nettet for informationer. Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle vælge plane solfangere eller vakuumsolfangere, hvordan skulle fangerne fastgøres på taget, hvad for en styring havde jeg brug for, og hvad skal sådan en kunne.

Hos VVFS fik jeg den nødvendige sparring, med ærlige svar på mine spørgsmål og uden salgsgas, som gjorde det muligt for mig at bygge et solfangeranlæg der passede til mine behov. Det var tydeligt at man hos VVFS vidste noget om solvarme.

Pris og kvalitet følges nogen gange ad, men det kan tit være svært at gennemskue om det er tilfældet, så da jeg havde lagt mig fast på vakuum rør solfangere, og VVFS kunne give 5 års garanti og med en lav pris på udskiftningsrør hvis uheldet skulle være ude, så var jeg ikke i tvivl om købe dem hos VVFS. Efter en del research og beregninger over det forventede udbytte  startede jeg med at installere 2 stk. H20, heat pipe-rørsolfangere med hver 20 rør og solvarme- og varmtvandsstation.

Der var ingen overskudsproduktion fra anlægget, faktisk var der et par gange i august 2008, hvor det ikke helt slog til, så godt et års tid senere udvidede jeg så med en ekstra solfanger.

Anlægget laver varmt vand, også til vaske- og opvaskemaskinerne.  Evt. overskud lukkes ud i gulvvarmen på 1. sal ved selvcirkulation. I år har vi ikke fyret fra 1. april til ca 5. oktober – vi startede lidt tidligere end normalt, oktober var ikke helt så god som den plejer!

Vand i solkredsen

Mit solvarmeanlæg er specielt ved at der ikke er frostvæske, men almindeligt vand i solkredsen. Når temperaturen falder til under 5°C, pumpes der lidt vand op i solkredsen, så rør og solfangere ikke fryser. Det bruger i en dansk normalvinter kun ganske lidt energi, fordi vakuumrørene isolerer så godt.

Erfaringer med solvarmen fra den første vinter

Angående hvordan det er gået med mit solvarme her i vinter, Tja så er det gået både godt og skidt. Skidt på den måde at mine fangere kom til at fryse for mig! Der skete det , at om dagen hvis der var frost og overskyet, så kunne fangeren være i plus nok til at frostsikringen i styringen ikke starter pumpen. Rørerne til fangerene kunne derimod godt være i minus og dermed fryse. Det skete her før jul den 21. december, og skæbnen ville at jeg var blevet syg og lå i sengen. Jeg tænkte at jeg nok måtte ændre på styringen, men fik desværre ikke gjort det, før det var for sent.

Jeg synes at jeg prøvede alle mulige smarte tricks for at tø strengen op, men intet lykkes. Der var faktisk en dag hvor temperaturen i fangeren var oppe over 60°C, men jeg kunne ikke pumpe vandet rundt på grund af frostpropper i rørene til og fra fangerne.Om natten frys det hele så ned til -10°. Jeg var så sur på mig selv, for jeg kunne have imødegået problemet med at have gjort styringens startfunktion aktiv, men jeg syntes bare det var lidt spild af varme at pumpe vand op i fangerne hver 1½ time.Så kører man jo ikke mere efter temperaturen som man gør ved frostsikrings funktionen. Løsningen på problemet er selvfølgelig at have en ekstra føler på den udsatte rørstreng og så køre frostsikring efter den.

Nå men jeg var heldig at få hul igennem den 26. december, og den gode nyhed er så at der er ikke noget der har taget skade. Anlægget er stadig tæt. Den anden gode nyhed er så, at med startfunktionen slået til, så har jeg ikke haft nogen problemer med frosten, og selvom temperaturen i fangeren for det meste har ligget mellem 5 og 10°C har der ikke været det store varmetab. Man kan sige at i dagtimerne har rørene, selv på overskyede dage lavet lidt varme, så det har jo ikke være iskoldt vand der er blevet pumpet til tanken. Temperaturen på det vand der pumpes op til fangerne har ligget på 25-30°C. På den nu overståede fyringssæson har jeg brugt lige godt 3 tons træpiller dvs. lige knap 6000 kr. Jeg har så godt nok også fyret noget i min brændeovn, men alligevel, jeg er godt tilfreds. At jeg så lige har fået 1500 kr. tilbage i el er endnu en lille gevinst. Hele beløbet kan nok ikke tilskrives at vaske- og opvaskemaskinen kører på varmt vand, men lidt har det da at sige.

Økonomi

Anlægget er bygget i to etaper, efter at buffer var installeret:
1. Solvarmeanlæg, varmtvandsstation mv. 25.000
2. Udvidelse med ekstra solfanger 6.000

Anlægget producerer 4800 kWh/år med tre solfangere, hvoraf de 800 er overskud (beregnet). Den årlige besparelse er for 3000 kr. naturgas.
Samlet investering inkl. buffer 36.000 kr., hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid 12 år - med de nuværende energipriser...

Fordele ved solvarmeanlægget

Der er andre fordele ved at solvarmen overtager opvarmningen i somerhalvåret. For det første er det sjældnere nødvendigt at rense fyret, da det kører under bedre driftsbetingelser (ikke så meget lavlast). Der er ingen varmtvandsbeholder (mindre rensning, vedligeholdelse, udskiftning). Vi sparer en del strøm i vaske- og opvaskemaskinerne, som forsynes med forvarmet vand, og formentlig også på cirkulationspumpen, som styres af solvarmestyringen. Og så kommer bufferens varmetab jo huset til gode...

Jeg måler på anlægsudbyttet og kan se at vinterhalvårets produktion har betalt den ekstra solfanger! Som en kuriositet kan jeg nævne at der i en periode var rim på rørene! Det viste sig, overraskende nok kun at nedsætte udbyttet med ca 20%.

Dan Grønbæk, oktober 2009, suppleret september 2010.

Relaterede produkter
Relaterede artikler
Efterlad en kommentar
Efterlad et svar
Venligst login for at skrive en kommentar.

Menu

Menu