Centralvarmestationen og motorshunts

Centralvarmestationen er en unit, der på en montagevenlig måde samler en række komponenter, der står for at sende centralvarmen rundt i huset.
 
Centralvarmestationen består af
  • Cirkulationspumpe
  • Kontraventil
  • Kuglehaner og termometre på frem og retur
  • Evt. indstillelig, eller motorstyret blandeventil eller shunt
Centralvarmestationens udformning eller komponenter vælges i forhold til varmeanlæggets opbygning og éns egne ønsker.


Eksempler på sammenhæng mellem varmeanlæg og valg af centralvarmestation

I et solvarmeanlæg med buffertank kan bufferen have meget forskellig temperatur, alt efter om solen har skinnet eller ej. Her er det optimalt med en centralvarmestation med en eller anden form for temperaturregulering, som nedsætter den ellers til tider ekstremt høje fremløbstemperatur fra bufferen til et mere energibesparende niveau. Specielt hvis man har gulvvarme, er dette helt uundværligt, så gulvet ikke overophedes og måske tager skade.

Temperaturreguleringen foregår i de fleste tilfælde ved at en ventil blander en vis mængde afkølet returvand i fremløbsvandet. Pumpen sidder mellem ventilen og radiatorer/gulvvarme. Er ventilen helt lukket, cirkulerer pumpen blot vandet rundt og rundt i radiatorer eller gulve. Når ventilen åbnes, iblandes noget varmt vand, og en tilsvarende mængde afkølet vand sendes retur til varmekilden - bufferen, fyret eller varmepumpen. 

Har man derimod et varmesystem, hvor eneste varmekilde er en luft til vand-varmepumpe kan det være smartest slet ikke at bruge en centralvarmestation, men lade varmepumpen sende varmen direkte ud i huset. Ihvertfald hvis varmepumpen, som det ofte er tilfældet, selv indeholder den nødvendige pumpe og temperaturregulering i forhold til udetemperaturen, som sikrer den mest optimale drift.


Pumpen

Som pumpe vælges ofte en selvregulerende lavenergipumpe som Grundfos Alpha. Disse pumper er kendetegnet ved at have forskellige indstillingsmuligheder, så man kan tilpasse pumpens drift, alt efter om man har radiatorer eller gulvvarme. Overordnet set går pumpens egen styring ud på at variere flowet, alt efter hvor mange radiatorer eller gulvvarmekredse der har brug for varme. På denne måde reduceres energiforbruget til et minimum, samtidig med at evt. støj i rørene også minimeres.

Med mere avancerede pumper som fx Grundfos UPM3 Hybrid får man mulighed for selv at styre pumpens hastighed og dermed optimere driften ud fra fx varmeanlæggets returtemperatur. Det kræver at man har en styring der kan gøre dette, fx en af de avancerede UVR16..- eller RSM610-styringer fra Technische Alternative.

En vigtig, men ofte overset detalje er at lavenergipumper stiller større krav til indregulering af varmeanlægget end gammeldags pumper med fast hastighed. Indregulering betyder, at man på hver varmeaftager (radiator eller gulvvarmekreds) indstiller hvor meget vand der max. kan løbe igennem, når termostaten eller ventilen er helt åben. En ordentlig indregulering giver både energibesparelser, en bedre varmefordeling i huset og en lavere returtemperatur til gavn for både solvarmen og mange varmekilder som varmepumper og kondenserende fyr. Du kan læse mere i publikationen Indregulering af varmeanlæg, og på mange tysksprogede hjemmesider, fx. wikipedia, med stikordet Hydraulischer Abgleich.


Den termostatiske blandeventil

er den enkleste, automatisk virkende ventil der kan sidde i centralvarmestationen. Ventilen vælges med et temperaturområde, der er tilpasset enten radiatorer (ca. 40-70°C) eller gulvvarme (ca. 20-40°C). Temperaturen indstilles direkte på ventilens drejehåndtag, og reguleres evt. efter årstiden/varmebehovet. Jeg har skrevet lidt mere om denne ventiltypes funktionsmåde i artiklen Den termostatiske ventil


Shuntventilen

er i sit udgangspunkt en simplere, manuel blandeventil, der kan bruges til at blande noget afkølet returvand i fremløbsvandet, hvis det er for varmt. Mange vil kende shuntventilen fra gamle varekældre med oliefyr, som en i princippet indstillelig, men i praksis ofte fastrustet, antikt udseende indretning...
Eksempler på shuntventiler i vores sortiment er ESBES VRG- og VRB-ventiler.


Motorshunten

Den tilsyneladende gammeldags, håndbetjente ventil muterer til den mest præcise styringsindretning, når den kombineres med en motor (nogen siger aktuator). Dette gør det nemlig muligt at styre shunten fra en styring med indbygget "vejrkompenseringsanlæg". Vejrkompensering betyder, at styringen er i stand til at tilpasse fremløbstemperaturen efter udetemperatur, evt. indetemperatur samt de værdier, der er lagt ind i styringen i forhold til husets varmebehov. Og så har man egentlig den optimale fremløbstemperaturregulering.


Gulvvarme

Dette gælder også i forbindelse med gulvvarme. Her er den dominerende idé for tiden at køre frem med en fast (for høj) fremløbstemperatur, og så, ved hjælp af en trådløs rumføler og en aktuator på hver kreds, at lukke for de kredse, der er varme nok. Alternativet, med en centralvarmestation (eller en separat motorshunt) består i at indregulere hver kreds i forhold til behovet, én gang for alle, og så lade styringen klare den løbende tilpasning til vejret. I den centrale styring indstilles det, hvornår der skal natsænkes mv., og med et enkelt klik på den centrale rumføler sætter man anlægget i standby, fx før man tager på ferie, skifter fra alm. drift til natsænkning osv. Mange er også glade for muligheden for at slukke pumpen i radiatoranlægget via skydeknappen på samme rumføler. Dette er styringskonceptet bag vores midi/maxianlæg.
Bivalent shuntventil fra ESBE


BIV-ventilen

er en videreudvikling af den klassiske shunt. BIV (for bivalent) er ESBEs betegnelse for en shunt med 4 porte i stedet for 3. Den erstatter den almindelige shuntventil og betjenes af samme motor og styring, men gør det muligt at ”finjustere” hvor varmen tages fra.

Eksempler på hvad man kan gøre med en shunt med 4 porte:
 
  • I radiatorkredsen: I stedet for at tage det varmeste vand fra toppen af bufferen, som vi egentlig hellere vil reservere til at lave varmt vand af, tager BIV-ventilen fortrinsvis sin varme fra niveauet længere nede på tanken, via ”den tredje port”. Først når dette ikke længere rækker, begynder den at blande noget af det varmeste i. Dette gemmer varmen længst muligt.
  • I gulvvarmekredsen: I stedet for at tage det varmeste vand, tages her først og fremmest fra det niveau på tanken (næst-nederst), hvor radiatorkredsen afleverer sin retur. Herved ”genbruges” radiatorvandet, afleverer resten af sin varme, før det returneres til bufferens bund. Dette giver hele systemet den bedst mulige afkøling og forøger dermed bufferens reelle kapacitet. 


En BIV-ventil med motor kan købes separat og installeres som løsdele, eller du kan vælge vores Centralvarmestation i udgave E.

Oprettet den 27.06.2017 Dele i solvarmeanlægget 0

Skriv kommentarSvar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Sidst set

No products