Technische Alternative ESR31

Ny vare

Lille men avanceret solvarmestyring

Flere detaljer

1 350,00 DKKinkl. moms
+ evt. fragt

- +

Mærke Technische Alternative

 
Produktinformation
Technische Alternative ESR31 er en yderst fleksibel solvarmestyring med én pumpe-/ventiludgang og tre sensorindgange.
NU MED DANSK MANUAL.
I forhold til den lidt billigere ANS21 giver ESR31 mulighed for hastighedsregulering af både "gammeldags" og moderne pumper, der er beregnet hertil. Indstillingsmulighederne for dette, samt for fx temperaturdifferenser, minimums- og maksimumstærskler er lige så fleksible som i vores dyreste styringer.

Styringen kan tilsluttes flowmåler og kan dermed også bruges som energimåler i mange typer varmeanlæg, hvor en energimængde skal kvantificeres ud fra to temperaturer og et flow.
  • Tre følerindgange (Pt1000/KTY), indgang 3 også for impulsgiver som f.eks. flowmåler VSG
  • Én omdrejningsreguleret udgang 230V/200VA (modeller, der ender på D), eller
  • Én relæ-udgang (ON/OFF) med skifterelæ med slutter og bryder (modeller, der ender på R)
  • Analogudgang 0-10V/PWM for styring af lavenergipumper med PWM-indgang, brændermodulering mv.
  • Digitaldisplay med temperatur- og symbolvisning samt grafisk anlægsvisning
  • DL-Bus for tilslutning af elektroniske sensorer samt til PC via interface/datalogger CMI
  • Mange avancerede indstillingsmuligheder
Styringer, der ender på D, er udstyret med triac-udgang, der (lige som de større styringer fra Technische Alternative (TA) muliggør omdrejningsregulering af "gammeldags" standardpumper som f.eks. Grundfos UPS ud fra forskellige kriterier - fast temperatur, fast differens mv. Hermed er de velegnet til low flow-solvarmesystemer eller til styring af pumpen i en varmtvandsstation, dog kun med "gammeldags" pumpe som Grundfos UPS - ESR31 kan ikke styre PWM-pumper præcist nok til dette formål.

Styringer, der ender på R er udstyret med en almindelig relæudgang (ON/OFF). Udgangen er udformet som et skifterelæ, dvs. der er konstant spænding på én terminal. Når styringens udgang går fra OFF til ON, flytter fasen fra terminal Ö (bryder) til terminal S (slutter). Styringen er dermed i stand til at skifte fx trevejsventiler som Danfoss AMZ 113, der kræver strøm "i begge retninger".
Både D- og R-udgaverne kan omdrejningsregulere lavenergipumper med PWM-indgang som f.eks. Grundfos UPM3.
 
 
Vi lagerfører pt. ESR31 i to versioner med forskelligt tilbehør:
  • Solvarmestyring med relæudgang (ON/OFF): ESR31R3, med én solfangerføler og to beholderfølere Pt1000 samt én dyklomme 1/2" 140 mm
  • Solvarmestyring med triac-udgang: ESR31D, med én solfangerføler og én beholderføler Pt1000 samt én dyklomme 1/2" 140 mm
Manual (nu på dansk)  |  Netværk med CMI
 
Mere om solvarme- og varmestyringer

Solvarmestyringens basale funktion er at sammenligne solfangerens og varmtvandsbeholderens (eller gulvvarmeanlæggets, poolens, eller anden varmeaftagers) temperatur. Herudfra bestemmer styringen, om pumpen skal køre eller ej.

12 andre produkter i den samme kategori:

Kunder, der købte denne vare, købte også