OK Dette website anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik, annoncering og sitets tekniske funktionalitet.
Ved fortsat brug af websitet accepterer du brugen af cookiesLæs mere

Technische Alternative UVR1611K

Ny vare

Frit programmérbar solvarme- og varmeanlægsstyring

Flere detaljer

3 990,00 kr.inkl. moms

- +

Mærke Technische Alternative

 
Produktinformation
UVR1611 er vel verdens mest solgte, frit programmérbare universalstyring til solvarme- og varmeanlæg. Styringssoftwaren er opbygget på basis af et antal prædefinerede funktionsmoduler, som hver især kan kaldes flere gange og logisk forbindes frit med hinanden, samt med styringens fysiske ind- og udgange. 

Styringen kan programmeres direkte på sit betjeningspanel, eller på PC i programmet TAPPS2, der ligger til fri download på Technische Alternatives (TA)s hjemmeside. Overførsel af program fra PC til styring kræver interfacet CMI.

UVR1611 leveres med TAs standardprogram (fabriksindstilling), se herunder, og engelsksproget brugeroverflade. Varmt vand fra solens standardprogram til vores midi-/maxianlæg, samt dansksproget software kan lægges ind på styringen ved samtidigt køb af programmering.
Udover at styre et (sol-)varmeanlæg kan UVR1611 klare mange andre opgaver: At lukke vinduer ved regn, for bare at nævne én. Kig på de mange mulige sensorer, trådløse sensorer og tilbehør for at få en ide om mulighederne.

De mange muligheder gør selvfølgelig også styringen temmelig kompleks! Du kan derfor vælge at programmere styringen selv, eller den kan, mod en merpris leveres med konfiguration til netop dit system. 
  • 16 følerindgange for KTY10 eller Pt1000-følere
  • Heraf to også impuls/digital- og én som analogindgang 4-20 mA eller 0-10V
  • 2 analoge 0-10V- og PWM-udgange til f.eks. brænder- eller spjældmotorstyring samt styring af lavenergipumper 
  • Mulighed for udbygning med hjælperelæ-moduler med 2 ekstra udgange 
  • Dataforbindelse og mulighed for sammenkobling af flere enheder via CAN-bus 
  • Infrarød port for software-opdatering
  • Leveres inkl. konsol til vægmontering
UVR1611 sælges fra 2017 med den nye, større hvide konsol. Styringen fås i to udgaver:
  • Relæ: Standardudgaven med 11 relæudgange 
  • Triac: Den tidligere standardudgave hvor 4 ud af de 11 230V-udgange er omdrejningstalsregulerende
UVR1611 har i 2015 fået en efterfølger i form af UVR16X2, der bygger på Technische Alternatives nye X2-standard. Fremtidige moduler og udvikling sker udelukkende på den nye X2-platform.

 
Hvad bruges det til?

Solvarmestyringens basale funktion er at sammenligne solfangerens og varmtvandsbeholderens (eller gulvvarmeanlæggets, poolens, eller anden varmeaftagers) temperatur. Herudfra bestemmer styringen, om pumpen skal køre eller ej.