Pillefyr
Et pillefyr kan være et godt alternativ til gas- eller oliefyret i et centralvarmeland i et hus udenfor de større byer, hvor der som regel ikke er mulighed for fjernvarme.
Pillefyret brænder træpiller, små “træpølser”, der ligner det foder, min farfar fodrede sine høns med. Træpiller er dog lavet af træspåner og savsmuld, som i bedste fald er affald fra træindustrien.
Pillerne kan købes i sække, som typisk leveres på paller. Sækkene tømmes op i fyrets pillebeholder, efterhånden som de forbruges. Pillerne kan også leveres i løs vægt, indblæst i et særligt lagerrum eller en silo for træpiller. Herfra blæses eller snegles pillerne hen til fyret efter behov.
Pillefyr fås i mange prisklasser. Vi sælger ét, der udmærker sig ved ren forbrænding og ved en høj grad af automatisering. Det betyder at der dannes mindre aske, der skal fjernes, og at det også i øvrigt kræver et minimum af arbejde af brugeren. Dog skal man selv hælde pillerne op i fyrets pillebeholder. Beholderen rummer piller svarende til forbruget på mellem en uge og en dag, afhængig af husets varmeforbrug - dets størrelse, isoleringstilstand og de aktuelle vejrforhold.