Hvornår bør man overveje at supplere varmeenergien med solvarme?
Der er forskellige situationer hvor man helt klart bør overveje at få installeret et solvarmeanlæg. Hvis du f.eks. står og skal udskifte dit gamle gas,-eller oliefyr, eller skal renovere husets tag er det oplagt lige at overveje om solvarme ikke skal implementeres samtidigt.
Bliver dit hus elopvarmet og opvarmes vandet via en elopvarmet varmtvandsbeholder, kan dele af boligopvarmningen samt badevandet i stedet opvarmes af solenergi, som både er billigere og mere miljøvenligt.
Du er altid meget velkommen til at kontakte os og drøfte mulighederne for netop din bolig. Vi er yderst kompetente og har mange års erfaring i at vejlede omkring solpaneler.
Hvilke typer solpaneler findes der?
Der findes 2 slags solfangere eller solpaneler, nemlig plane solfangere, som er de mest gennemprøvede og økonomiske - og så findes der rørsolfangere, som er et mere avanceret solpanel med en højere etableringspris, som yder mere, specielt når det er koldt. Hvis vi lige skal udspecificere egenskaberne yderligere ved de forskellige solpaneler:
Plan solfanger
Plansolfangerpanelet ligner udefra en glasplade i ramme. Glasset dækker en absorberplade i metal. Denne plade optager solens varme stråler. Dette solpanel er oftest en del billigere end den mere moderne rørsolfanger. Til gengæld yder panelet som regel også mindre, når forholdene er vanskelige, fx ved lav sol eller når det er meget koldt.
Rørsolfanger
Dette solpanel er en mere moderne konstruktion, hvor absorberne er placeret i lufttomme glasrør. Disse rør kan nemt udskiftes hvorfor vedligeholdelsen normalt ikke er vanskeligere end for de plane solfangeres vedkommende. Prisen på gode rørsolfangere ligger i den højere ende, hvor man så til gengæld få et virkelig højkvalitets solpanel.
Er det lovligt selv at opsætte solpaneler?
Det er fuldt lovligt og muligt selv at montere et solfangerpanel på taget, hvis man er en smule handy. Vi anbefaler dog at du benytter en fagmand til opgaven hvis du ikke har styr på hvordan du sikrer at taget forbliver tæt. Solvarmens økonomiske fordele kan hurtigt blive sat overstyr, hvis dit hus kommer ud for fx vand-og fugtskader ved utæthed grundet gennembrydning af tagbelægning eller undertag.
Skal man have tilladelse til at sætte et solpanel op?
I mange tilfælde skal man. Det er derfor en god idé at kontakte din kommunes tekniske forvaltning og søge om tilladelse til opsætning af solvarmeanlægget. Herefter skal du oplyse dit forsikringsselskab om monteringen af anlægget samt anmelde det til BBR-registret på www.bbr.dk
Tilbehør til solpaneler
Når varmen fra solfangeren skal overføres til brugsvandet eller varmeanlægsvandet, gøres dette via en såkaldt solvarmevæske, som er en frostvæske, der ikke fryser til is i de kolde vintermåneder. Ligeledes forhandler vi naturligvis alt i generelt tilbehør til solpaneler.
Her finder du forskellige styringsteknikker der kan være relevante for dig med solvarmeanlæg. Vi forhandler alt fra helt simple styringsenheder til tænd/sluk af pumpe til solvarmeanlæg til avancerede universalstyringer af vinduer, varmeanlæg og gardiner.
Kontakt os på +45 32 57 84 03 eller skriv til [email protected] for en uforpligtende snak.