Technische Alternative ESR32 er en yderst fleksibel solvarmestyring med én 230V pumpe-/ventiludgang, en styreudgang (PWM/0-10V) og tre sensorindgange.
I forhold til den lidt billigere ANS21 giver ESR32 mulighed for hastighedsregulering af moderne pumper, der er beregnet hertil (dvs. med separat PWM- eller 0-10V-indgang/kabel). Indstillingsmulighederne for dette, samt for fx temperaturdifferenser, minimums- og maksimumstærskler er lige så fleksible som i vores dyreste styringer.
Styringen kan tilsluttes flowmåler og kan dermed også bruges som energimåler i mange typer varmeanlæg, hvor en energimængde skal kvantificeres ud fra to temperaturer og et flow.
- Tre følerindgange (Pt1000/KTY), indgang 3 også for impulsgiver som f.eks. flowmåler VSG
- Én relæ-udgang (ON/OFF) med skifterelæ med slutter og bryder (modeller, der ender på R)
- Analogudgang 0-10V/PWM for styring af lavenergipumper med PWM-indgang, brændermodulering mv.
- Digitaldisplay med temperatur- og symbolvisning samt grafisk anlægsvisning
- DL-Bus for tilslutning af elektroniske sensorer samt til PC via interface/datalogger CMI
- Mange avancerede indstillingsmuligheder
ESR32s 230V-udgang er udformet som et skifterelæ, dvs. der er konstant spænding på én terminal. Når styringens udgang går fra OFF til ON, flytter fasen fra terminal NC (bryder) til terminal NO (slutter). Styringen er dermed i stand til at skifte fx trevejsventiler som Danfoss AMZ 113, der kræver strøm "i begge retninger".
ESR32 er udstyret med en lavvolts-udgang, der kan styre pumper mv. med et PWM- eller 0-10V-signal.
ESR32 fås i to versioner:
- ESR32 - basisversionen. Leveres med Schuko-strømkabel, én solfangerføler og en beholderføler Pt1000 samt én dyklomme 1/2" 140 mm
- ESR32-3 - med ekstra føler. Samme styring, men leveres, udover ovenstående, med en ekstra beholderføler
Læs mereShow less