Ny vare
Solfangermontering på tegl, eternit, tagpap mv.
Disse sæt bruges, når du skal fastgøre VARMT VAND FRA SOLENs A18 eller A24-solfangere ovenpå tagbelægningen. Med sættene hæves solfangerne lidt over tagbelægningen, så blade mv. ikke sætter sig fast over solfangerne - men solfangerne følger taget, dvs. får samme hældning.
Hvert sæt består af to vandretliggende aluprofiler med beslag til fastholdelse af solfangerne, samt et antag tagkroge. Tagkrogene holder aluprofilerne fast i taget. Krogene går ind mellem to tagplader/-sten og skrues fast i en lægte. Tagkrogene kan justeres i højden, fx. for tilpasning til den benyttede tagstens højde.
Hvis det passer dårligt på stedet med tagkroge, fx. fordi tagbelægningens enkeltdele ikke kan løftes op, er der to muligheder:
Guide til valg af tagmontagesæt
*Ved A18 saves 27 cm af hver af (hvert) sæts to aluprofiler, hvis de skal passe med solfangerens bredde (det er pænest!)
Solfangerne kan grupperes med op til 8 stk. i én række. Større solfangerfelter bør opdeles i flere, lige store, parallelforbundne rækker.
Tagmontagesæt leveres sammen med solfangere til uændret fragtpris. På grund af deres størrelse er vi imidlertid nødt til at opkræve alm. solfangerfragt for visse af modellerne, hvis de sendes separat. Du er altid velkommen til at afhente gratis på vores lager i 2770 Kastrup.
Monteringsvejledning 1 solfanger solo | Monteringsvejledning 2 solfangere | Monteringsvejledning, ekstra solfanger