Tagmontagesæt m kroge til F19 / F25
Solfangermontering på tegl, eternit, tagpap mv.
Disse sæt bruges, når du skal fastgøre VARMT VAND FRA SOLENs F19 eller F25-solfangere ovenpå tagbelægningen. Med sættene hæves solfangerne lidt over tagbelægningen, så blade mv. ikke klumper sammen over solfangerne - men solfangerne følger taget, dvs. får samme hældning.
Hvert sæt består af to vandretliggende aluprofiler med beslag til fastholdelse af solfangerne, samt et antag tagkroge. Tagkrogene holder aluprofilerne fast i taget. Krogene går ind mellem to tagplader/-sten og skrues fast i en lægte. Tagkrogene kan justeres i højden, fx. for tilpasning til den benyttede tagstens højde.
Hvis det passer dårligt på stedet med tagkroge, fx. fordi tagbelægningens enkeltdele ikke kan løftes op, er der to muligheder:
- at skære øverste ende af tagkrogen, og skrue den tiloversblevne del fast i taget (fx. ved tagpaptag og eternit)
- at bruge lange, rustfri ansatsskruer (som ved solceller) i stedet for tagkroge
Guide til valg af tagmontagesæt
- Til montering af 1 solfanger skal du bruge: 1 stk "Solo-sæt 1 stk. F25".*
Solfangeren kan vendes lodret eller vandret med solo-sættet. - Til 2 eller flere solfangere vandret: 1 stk "Solo-sæt 1 stk. F25" pr. solfanger.*
- Til 2 solfangere lodret: 1 stk "Basissæt 2 stk." til den pågældende solfanger
- Til 3 solfangere lodret: 1 stk. "Basisæt 2 stk." + 1 stk "Udvidelsessæt 1 stk." til den pågældende solfanger
- Til 4 solfangere lodret: 1 stk. "Basisæt 2 stk." + 2 stk "Udvidelsessæt 1 stk." til den pågældende solfanger. Osv....
*Ved F19 saves 27 cm af hver af (hvert) sæts to aluprofiler, hvis de skal passe med solfangerens bredde (det er pænest!)
Solfangerne kan grupperes med op til 8 stk. i én række. Større solfangerfelter bør opdeles i flere, lige store, parallelforbundne rækker.
Tagmontagesæt leveres sammen med solfangere til uændret fragtpris. På grund af deres størrelse er vi imidlertid nødt til at opkræve alm. solfangerfragt for visse af modellerne, hvis de sendes separat. Du er altid velkommen til at afhente gratis på vores lager i 2770 Kastrup.
NB: Sættene til VVFS F19 kan også bruges til VVFS A18.
Monteringsvejledning 1 solfanger solo | Monteringsvejledning 2 solfangere | Monteringsvejledning, ekstra solfanger