Power to heat-inverter 6 kW
Særlig inverter til solvarmeanlæg med solceller
Power to Heat inverteren er den centrale komponent i vores nye solvarmeanlæg med solceller.
Inverteren tilsluttes til 3-6 kW solceller, og laver solcellernes DC-spænding (jævnstrøm) om til AC/vekselstrøm. Denne vekselstrøm bruges af en eller flere 230V-elpatroner.
Varmelegemerne monteres i en buffertank, der virker som et “batteri”, hvor varmen gemmes, til du har brug for den. En 1.000 liters buffertank indeholder mere end 1 kWh varmeenergi pr. grad, så du kan gemme ret meget energi i en buffertank, meget billigt.
Inverteren leveres med en temperaturføler, der placeres i toppen af buffertanken.
Den styres via en app, hvor du kan bestemme, til hvilken temperatur, du vil opvarme bufferen. Når denne temperatur er nået, slukker inverteren for elpatronerne, så du ikke risikerer overophedning eller kogning.
DATA:
- Max tilsluttet solcelleeffekt: 6.320W
- Max DC-spænding fra solceller: 500 VOC
- Cut-off-spænding: 90V DC
- Max strøm fra solceller: 36A
- Max effektivitet: 99%
Ved et solcelleanlæg på ca. 6 kW anbefaler vi 2 stk af vores 3 kW elpatroner. For at tilpasse spændingen, gælder tommelfingerreglen: Enten sættes alle solcellerne i serie, og elpatronerne ligeledes i serie. Eller solcellerne opdeles i to lige store grupper, der forbindes i parallel, og elpatronerne ligeledes i parallel.
Inverteren kan også give strøm ud til en vandkoger, en brødrister eller andre, rent ohmske belastninger. Da outputtet er en “modificeret firkantspænding” med varierende niveau, er det ikke egnet til nogen form for sart elektronik.
Du kan bruge dine egne solceller, buffertank mv., eller vi kan sammensætte et anlæg til dig, hvor panel-effekt, spænding mv er optimeret til formålet.