Technische Alternative ESR31

Ny vare

Lille men avanceret solvarmestyring

Flere detaljer

1 350,00 DKKinkl. moms
+ evt. fragt

- +

Mærke Technische Alternative

 
Produktinformation
Technische Alternative ESR31 er en yderst fleksibel solvarmestyring med én pumpe-/ventiludgang og tre sensorindgange.
I forhold til den lidt billigere ANS21 giver ESR31 mulighed for hastighedsregulering af både "gammeldags" og moderne pumper, der er beregnet hertil. Indstillingsmulighederne for dette, samt for fx temperaturdifferenser, minimums- og maksimumstærskler er lige så fleksible som i vores dyreste styringer.

Styringen kan tilsluttes flowmåler og kan dermed også bruges som energimåler i mange typer varmeanlæg, hvor en energimængde skal kvantificeres ud fra to temperaturer og et flow.
  • Tre følerindgange (Pt1000/KTY), indgang 3 også for impulsgiver som f.eks. flowmåler VSG
  • Én omdrejningsreguleret udgang 230V/200VA (modeller, der ender på D), eller
  • Én relæ-udgang (ON/OFF) med skifterelæ med slutter og bryder (modeller, der ender på R)
  • Analogudgang 0-10V/PWM for styring af lavenergipumper med PWM-indgang, brændermodulering mv.
  • Digitaldisplay med temperatur- og symbolvisning samt grafisk anlægsvisning
  • DL-Bus for tilslutning af elektroniske sensorer samt til PC via interface/datalogger CMI
  • Mange avancerede indstillingsmuligheder
Standardudgaven er de styringer, der ender på R, og som er udstyret med en almindelig relæudgang (ON/OFF). Udgangen er udformet som et skifterelæ, dvs. der er konstant spænding på én terminal. Når styringens udgang går fra OFF til ON, flytter fasen fra terminal Ö (bryder) til terminal S (slutter). Styringen er dermed i stand til at skifte fx trevejsventiler som Danfoss AMZ 113, der kræver strøm "i begge retninger".
Styringer, der ender på D, er udstyret med triac-udgang, der muliggør omdrejningsregulering af "gammeldags" pumper som Grundfos UPS. Det er desuden kun D-udgaven, der har software til at styre vores varmtvandsstationer.

Alle udgaver af styringen er udstyret med en såkaldt analogudgang, der kan styre pumper mv. med PWM- eller 0-10V-signal. 
 
 
ESR31 fås i tre versioner:
  • ESR31-R - basisversionen. Solvarmestyring med relæudgang (ON/OFF) - leveres med én solfangerføler og en beholderføler Pt1000 samt én dyklomme 1/2" 140 mm
  • ESR31-R3 - med ekstra føler. Samme styring, men med solfangerføler og to beholderfølere Pt1000 samt én dyklomme 1/2" 140 mm
  • ESR31-D - med triac-udgang. Lev. med solfangerføler og beholderføler Pt1000 samt én dyklomme 1/2" 140 mm
 
Mere om solvarme- og varmestyringer

Solvarmestyringens basale funktion er at sammenligne solfangerens og varmtvandsbeholderens (eller gulvvarmeanlæggets, poolens, eller anden varmeaftagers) temperatur. Herudfra bestemmer styringen, om pumpen skal køre eller ej.

17 andre produkter i den samme kategori:

Kunder, der købte denne vare, købte også