Søg i artikler og blog

Lignende artikler

Den plane solfanger

For overskuelighedens skyld er denne artikel delt i 2. Læs om vakuumsolfangeren (rørsolfangeren) i denne særskilte artikel

Solfangeren er solvarmeanlæggets mest udsatte del og skal derfor være lavet af nogle ordentlige materialer.

Solfangeren består af

  • en absorber
  • et dæklag
  • isolering

og et kabinet (en "kasse"), der beskytter de øvrige dele.


Absorber

Absorberen er den (normalt sorte) plade, der opfanger solens stråler og overfører varmeenergien til den gennemstrømmende solvarmevæske. Moderne solfangere er forsynet med en absorber med selektiv belægning, dvs. pådampet et tyndt lag metal (à la det, der er inde i en lavenergirude), som tilbageholder varmen, der opfanges af absorberen. Solfangere uden selektiv absorberbelægning skal dimensioneres 1/5-1/6 større end tommelfingerreglerne angiver, og deres større varmeudstråling betyder, at de yder relativt mindre, jo større temperaturforskellen mellem solfangerens væske og udeluften er.


Dæklag

De fleste solfangere bruger glas som dæklag. Oftest jernfrit (jernfattigt) glas, (også kaldet solglas), som absorberer en mindre del af solstrålingen end alm. glas, og derfor forhøjer ydelsen.  
Glasset kan være antirefleks-behandlet, så mindre sol reflekteres væk fra solfangeren igen. Antirefleksbehandling koster ekstra, men giver et vist merudbytte på nogle procent. Læs mere om antirefleksbehandlingens betydning i denne rapport fra DTU.

Varmt vand fra solens egne solfangere VVFS A18 og A24 har antirefleksbehandlet glas. Vær opmærksom på at visse leverandører skriver at deres solfangere er, uden at det er sandt!


Termorude i solfanger?

Man anvender normalt ikke to lag glas eller termoruder i solfangere. Det ekstra lag glas fjerner en del af indstrålingen, således at solfangeren først får bedre ydelse ved ret høje temperaturer, hvor varmetabet betyder mere end den lidt mindre indstråling. Med hjemmelavede solfangere med termorude sker der som regel det, at det inderste lag glas revner på grund af de store temperatur-forskelle mellem glassene. Det er mig bekendt således først de seneste år at det er lykkedes en producent (Schüco) at lave en solfanger med to lag glas. Det har nu nok ikke været nogen stor succes, for ca. 2014 holdt Schüco helt op med at producere solfangere.

Energiglas angives ligefrem at nedsætte solfangerydelsen på grund af sit særlige filter, der bla. frasorterer usynlig, men energirig stråling.

Til gengæld bruger Arcon (én af de store spillere på markedet for solvarme-fjernvarme) et ekstra dæklag i form af en teflon-dug, ophængt mellem glas og absorber, på deres HT-solfanger. Jeg synes mest man lægger mærke til dem på lidt ældre udgaver af solfangeren, fordi teflondugen hænger i laser.


Plast

Nogen producenter anvender dæklag af plast, f.eks. polykarbonat-kanalplader. Sådanne plader kan være en fordel, specielt på meget vindbelastede steder, fordi kanalpladen isolerer bedre end et lag glas. Man skal imidlertid være opmærksom på, om den anvendte plast kan tåle de høje temperaturer, der kan opstå, samt at lysgennemgangen forringes med ca. 1% pr. år, selv for den bedste kvalitet UV-stabiliseret polykarbonat.


Isolering af solfangeren

Isoleringen skal selvfølgelig være tyk nok, men tykkelsen skal afvejes med æstetiske og praktiske hensyn - solfangeren bliver tungere og mere klodset, jo tykkere isoleringen er. En almindeligt anvendt tykkelse er 40-60 mm i bund og 15-20 mm i sider. Normalt advares mod isolering af skum, som med tiden nedbrydes af de store temperatursvingninger. 


Kuldebroer

Solfangerens absorber bør på intet sted være i direkte kontakt med kassen. Varmeoverføring mellem absorber og aluminiumsramme nedsætter ydelsen. Derfor fastholdes absorberen hvor nødvendigt med specielle plast- eller gummimanchetter ol. Fastgøres absorberen alligevel til kassen med metalbeslag, skal berøringspunkterne være så få og små som muligt.


Vandtæthed og korrosionsbestandighed

Solfangerkassen skal tillade regnvand at løbe af uden risiko for indtrængen. Kondens, der dannes i solfangeren skal have mulighed for at blive luftet ud, eller ligefrem at løbe ud, eller kondensdannelse skal forebygges effektivt.


Ydelse og holdbarhed

Alle de ovenstående afsnit drejer sig om ting, der enten har betydning for solfangerens ydelse eller dens holdbarhed. Holdbarheden får man en vis garanti for, hvis solfangeren er Solar Keymark-godkendt og har gennemgået testens holdbarhedsprøvning, og ydelsen kan direkte aflæses af tallene for effektivitet og varmetab i Solar Keymark-testen. Sammenlign fx med testen for A18-24, som udlægges i omtalen af denne solfanger.


Hvor stor er den egentlig?

En vigtig ting man skal være opmærksom på, er om producentens arealangivelse er bruttoareal (=den plads, solfangeren optager på taget) eller nettoareal (=glassets lysningsareal, altså den effektive nytteflade). 
Oprettet den 27.06.2017 Dele i solvarmeanlægget 0

Skriv kommentarSvar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Sidst set

No products