Solvarmeanlæg med solceller
Solceller kun til varme og varmt vand -
Hvis du vil bruge solens energi, uafhængigt af elnettet
At gemme solenergi i en vandtank er en god idé :-)
I et solvarmeanlæg cirkulerer man frostvæske op i en solfanger på taget. Her opvarmes væsken, før den pumpes ned og afsætter sin varme i en vandbeholder.
Et solvarmeanlæg kan, takket være sit “batteri”, varmtvandsbeholderen, dække mere end halvdelen af éns årsbehov for varmt vand. Et større anlæg med buffertank kan gemme centralvarme fra den ene dag til de følgende.
Solvarmeanlægget er ikke forbundet til noget offentligt net, og det bruger en billig lagermulighed, nemlig vand i en tank. Udover den lave pris har vandtanken den fordel, at den kan op- og aflades et næsten uendeligt antal gange, uden at det forringer virkningen.
Kan man også gøre det med solceller?
Et solvarmeanlæg laves altså traditionelt med solfangere. Men solcellerne bliver billigere og billigere, mens solfangernes pris er uændret...
Så kunne man begynde at overveje, om man mon kan lave det sol-opvarmede vand med solceller i stedet for vandfyldte solfangere?
Det er der heldigvis andre, der også har overvejet. Og konstrueret en særlig type inverter, der kan lave solcellernes strøm om til noget, der kan opvarme en vandtank. Vi kalder dem Power to Heat, eller PTH-invertere.
Og derfor introducerer vi nu vores nye solvarmeanlæg, hvor vi bruger solceller i stedet for solfangere.
Produktet, altså det varme vand, er helt det samme som fra et traditionelt solvarmeanlæg - men der bruges solceller, og der er ingen vandrør oppe på taget, ingen pumpe, frostvæske, ekspansionsbeholder...
Vi kalder det stadig solvarmeanlæg - for selv om el bruges i en "mellemregning", så producerer anlægget udelukkende varme, ikke strøm.
To fluer med ét smæk...
Den nye type anlæg kan også være med til at løse et andet problem, nemlig at almindelige nettilsluttede solcelleanlæg er blevet mindre attraktive i takt med den generelle solcelleudbygning.
Der er simpelthen så mange solcelleanlæg, der laver strøm samtidig, at prisen falder - hvilket jo er vidunderligt for samfundet og forbrugerne, men dårligt for den pris, du får for strømmen.
Man får simpelthen mindre, eller slet intet, for strømmen, når solen skinner.
Solcelleanlæg med batteri
Svaret på problemet har i høj grad været at tilføje et batteri til det nettilsluttede solcelleanlæg. På den måde kan man gemme strømmen fra de solrige timer midt på dagen til man er hjemme om aftenen og næste morgen. Og dermed både undgå sælge strømmen billigt, og undgå at købe strøm fra nettet på tidspunkter, hvor strømprisen typisk er højere.
Men, selv om batterierne hele tiden bliver billigere, så er de stadig så dyre, at tilføjelse af et batteri til et solcelleanlæg ikke i alle tilfælde giver mening. Det er jo ikke altid at éns egen virkelighed afspejler de optimistiske regneeksempler på udbydernes hjemmesider:)
Hvornår giver den nye anlægstype mening?
Hvis du allerede har, eller ønsker at købe et større, nettilsluttet solcelleanlæg, så anbefaler vi vores ATON-løsning. Den måler dit overskud af solstrøm, og bruger det til at lave varme, enten i et varmelegeme i en vandtank, eller ved at aktivere andre strømforbrugende enheder som fx. en varmepumpe.
Hvis du derimod ikke ønsker et nettilsluttet solcelleanlæg, men ønsker at spare på varmeregningen ved at lave noget billig varme selv, så anbefaler vi vores solvarmeanlæg med solceller!
Som du nok allerede har forstået, så svarer denne anlægstype i sin funktion til et “gammeldags” solvarmeanlæg:
Når solen skinner, får du lavet varmt vand. Det kan være “badevand”, typisk i en varmtvandsbeholder, eller “centralvarmevand”, typisk i en akkumuleringstank, buffertank eller lagertank - kært barn har mange navne!
Solcelle-solvarmeanlæggets fordele
- Anlægget er nemmere at montere - solceller er mere almen viden
- Anlægget yder bedre, jo koldere det er
- Anlæggets ydelse falder ikke, jo varmere tanken bliver
- Anlægget kræver mindre vedligeholdelse, det kan ikke koge, ingen frostvæske der skal skiftes…
- Anlægsprisen er lavere
Og ulemper...
Solcellerne fylder mere på taget end solfangerne i et traditionelt solvarmeanlæg. Har du et stort tag, er det nok ikke noget problem, men er dit tag fyldt med ovenlysvinduer og udluftningshætter, eller skal solfangerne stå på jorden, så kan det være en ulempe
Du har mindre fleksibilitet i størrelse og valg af solceller. Vores PTH-inverter kan tilsluttes max. 6,2 kW solceller