Solvarme i Den Selvforsynende Landsby

Sæsonstart i Den Selvforsynende Landsby

I Den Selvforsynende Landsby i Hundstrup på Sydfyn lever 36 voksne og 40 børn i et fællesskab omkring sociale og økologiske visioner om bæredygtighed, samarbejde og mangfoldighed. For tiden vender man tilbage til en dagligdag med fællespisning og andre aktiviteter, der har været afbrudt af Covid-pandemien.

Den Selvforsynende Landsby har eksisteret siden 2004, hvor en fredet gård med 15 hektar jord blev købt til formålet. Gården er indtil videre blevet brugt som fælleshus, nu planlægges det at opføre et nyt fælleshus på den centrale plads i landsbyen.

Mange af de 19 husstande i landsbyen bor i selvbyggede huse, og en god del udvinder energi til varme og strøm fra solen. Én af dem er Gerner, der med sin kone Birgit for 3 år siden flyttede til Den Selvforsynende Landsby og gik i gang med at bygge hus. I huset, der da Gerner viser rundt kun mangler træbeklædning på én ydervæg, blev der installeret et solvarmeanlæg fra Varmt Vand fra Solen i 2020.

Solvarme med masseovn i selvbygget hus

Midt i huset står en stor masseovn, som Birgit selv har beklædt med materialer der lagrer varmen. Ovnen er udstyret med en spiral til at opvarme vand, og solvarmeanlægget fungerer som supplement til varmen fra masseovnen. Beholderens elvarmelegeme har kun været i brug et par gange hen over vinteren da parrets børn var på besøg og vandforbruget var højere.

Mens de to solfangere er blevet monteret på taget, er resten af anlægget, bestående af en bufferbeholder, ekspansionsbeholder, pumpe og styring, blevet bygget ind i skabet på badeværelset. Under fliserne på badeværelset er der lagt gulvvarmerør, hvor overskydende varme fra varmeanlægget kan ledes hen.

I vinteren har solvarmeanlægget suppleret varmen fra masseovnen, når fyringssæsonen er slut dækker anlægget husstandens behov for varmt vand.

Flere har varmeløsninger med masseovn og solvarme

Mange af husene i Den Selvforsynende Landsby har solfangere eller solceller på tagene. Stinne bor også i et selvbygget hus og har også et solvarmeanlæg fra Varmt Vand fra Solen, kombineret med en masseovn. Se billeder i galleriet ovenfor og læs mere om solvarme kombineret med masseovn her.

Du kan læse mere om Den Selvforsynende Landsby på selvforsyning.dk eller besøge landsbyen på Instagram.

Efterlad en kommentar
Efterlad et svar
Venligst login for at skrive en kommentar.

Menu

Menu