Første solvarmeanlæg med solceller i Danmark

Ulrik og Jette er Danmarks første indehavere af et solvarmeanlæg, hvor det er elproducerende solceller, der leverer solenergien.

Solvarmeanlægget blev taget i brug, og har leveret varme til huset siden oktober 2025. Se filmen og hør om overvejelserne bag, og skriv gerne til os, hvis du vil høre mere om systemet.

Solvarmeanlæg med solceller


Solceller i stedet for solfangere


Det centrale i Ulrik og Jettes anlæg er, at de traditionelle, vandbårne solfangere er udskiftet med elproducerende solceller.
I modsætning til hvad vi er vant til, er disse solceller ikke tilsluttet elnettet via en traditionel inverter.
Solcellerne er derimod tilsluttet en særlig Power to heat-inverter, der via to elvarmelegemer omsætter solenergien til varme.
Denne varme kan bruges til varmt vand eller rumopvarmning, præcis ligesom varmen fra et traditionelt solvarmeanlæg.
Når solen ikke skinner nok til at klare opvarmningsbehovet alene, tænder Ulrik og Anne op i brændeovnen. Den særlige brændeovn leverer ikke kun opvarmning via luften - det meste af varmen omsættes til varme i buffertanken og kan derfor bruges i gulvvarmen eller som varmt brugsvand.

Se vores første anlæg med solceller i stedet for solfangere
Læs mere om teknikken og ideerne bag

Efterlad en kommentar
Efterlad et svar
Venligst login for at skrive en kommentar.

Menu

Menu