Solfangeren

Solfangeren

Et højt udviklet produkt

Gode solfangere omsætter fra 70 til over 80% af det sollys, der rammer dem, til varme. Ved høje temperaturer tabes en del af energien igen som varmetab, fortrinsvis gennem glasset, men stadigvæk ligger effektiviteten på omkring 50% under realistiske drifts-betingelser. Det lyder måske ikke imponerende, men set i forhold til solcellers ca. 17% effektivitet må man sige, at der ikke i samme grad er rum for forbedring hos solfangerne.
 

...men man skal stadig se sig for!

Derfor er det selvfølgelig ikke lige meget hvor god solfangeren er - der sælges solfangere af meget forskellig kvalitet på det danske marked.
Bortset fra de holdbarhedsmæssige aspekter, der gennemgås i artiklerne om Den plane solfanger og Rørsolfangeren, fremgår en solfangers kvalitet af de opgivelser, der står i Solar Keymark-rapporten.


Solar Keymark

Solar Keymark er den fælleseuropæiske godkendelsesordning for solfangere. Solar Keymark er en ordning, hvor en række akkrediterede prøvningsinstitutter har bemyndigelse til at teste solfangere under standardiserede betingelser. Selve Solar Keymark-certifikatet siger ikke så meget andet, end at solfangeren da overholder visse minimumskrav. De afgørende oplysninger står i Solar Keymark-rapporten. 
 

De vigtigste data er:

  • Aperturareal – hvor stor er solfangeren reelt?
  • Effektivitet – hvor mange % af sollyset omdanner den til brugbar varme?
  • Varmetab – hvor meget falder ydelsen i forhold til hvor varm solfangeren er?
Ved hjælp af de to sidste kan solfangerens effektivitetskurve tegnes:

Effektivitetskurve-solfanger
 
Effektivitetskurve for en (ret dårlig) plan solfanger


Effektiviteten aflæses på den lodrette akse (1=100%), og det ses tydeligt, hvordan den falder ud ad den vandrette akse, med stigende varmetab. Varmetabet angives ofte som temperaturforskellen mellem væsken inden i solfangeren og udeluften. I min forståelse svarer 0.10 på ovenstående diagram til en temperaturforskel på solfanger og omgivelser på 100 grader, men det skal jeg vist lige have læst op på.


Andenordens-varmetab og vinkelkorrektionsfaktor

Varmetabet pr. grads temperaturforskel er ikke ens ved alle temperaturer! Derfor har kurven som regel en let krumning, bestemt af andenordens-varmetabet a2a. I almindelighed er a2a et meget lille tal, som derfor ikke har den store indflydelse på regnestykket.
Den sidste betydningsfulde faktor er vinkelkorrektionsfaktoren – solfangerens evne til at modtage sollys fra skrå vinkler. Som hovedregel er vakuumsolfangeren, med sine ”rørformede absorbere” naturligt nok bedre til at opfange lys fra skrå vinkler end den plane solfanger, hvis glas reflekterer en del af det skråt indfaldende lys væk. Det er det mest præcise jeg kan sige herom, måske er der en læser, der kan hjælpe med mere info?


Pålidelige tal?

Solar Keymark-rapporten, hvor disse tal findes, er som nævnt en afprøvningsrapport fra en (som regel europæisk) testinstitution, der har bundet sig til at følge den fastlagte procedure, beskrevet i den europæiske norm EN 12 975. 
Jeg går derfor ud fra, at resultaterne er sande og sammenlignelige, men jeg må da sige at det af og til virker som om de tager noget lemfældigt på nogle af procedurerne. Jeg har f.eks. ikke kendskab til, at der faktisk gennemføres kontrolbesøg på fabrikkerne, eller at det kontrolleres at fabrikanten ikke ændrer produktionsmetoder hen ad vejen. Svagheden er selvfølgelig det liberalistiske tilsnit, hvor det er fabrikanten, der betaler for testen, og frit kan vælge et andet institut, hvis det første virker lidt for emsigt!
 
Du finder en liste over alle afprøvede solfangere her
Ja - ovenstående link virker nu godt nok igen, men alle direkte links fra listen til prøvningsrapporterne er (så vidt jeg kan se) udskiftet med links til fabrikanternes hjemmeside, hvor man så muligvis kan finde disse rapporter (men ofte ikke, desværre). Det skyldes selvfølgelig igen systemets ovenfor nævnte konstruktion, hvor det er fabrikanterne der betaler, og bestemmer. Her ønsker fabrikanterne så ikke at det skal være for nemt at sammenligne, og dermed finde ud af, hvilke solfangere der egentlig er mindre gode. Det er jo ikke godt for salget! Sådan er det selvfølgelig ikke hos Varmt vand fra solen, hvor du finder prøvningsrapporten under omtalen af hvert produkt - se f.eks. linket på siden om vores H10-20-30-solfangere.


Grundigere gennemgang af ovennævnte begreber

Aperturarealet – det belyste areal angiver hvor stor solfangeren ”i virkeligheden er” – mange fabrikanter angiver bruttoarealet, som lyder bedre, men jo kun er et udtryk for, hvor meget solfangeren fylder på taget. Angives som a (=lille a) og måles i m².
Effektiviteten – hvor meget af sollyset omdannes til brugbar varme, når absorbertemperaturen er lig omgivelsestemperaturen. Angives som Eta0 og måles i % eller som en andel, angivet som f.eks. 0,77.
Varmetabet – hvor meget af den indstrålede solvarme tabes igen ud gennem solfangerens bagside, kanter og glas. 

Varmetabet opdeles i to:
  • Første ordens varmetab angives som a1a og måles i Watt pr. grads temperaturforskel mellem ude og inde pr. m²; W*K*m². Størrelsen af a1a bestemmer effektivitetskurvens hældning. 
  • Anden ordens varmetab angives som a2a og er et udtryk for om/hvor meget varmetabet pr. grad tiltager med stigende temperatur – bestemmer effektivitetskurvens krumning.


Links til mere viden om solfangere og solvarme:

Sammenligning mellem rør- og plane solfangere
Solvärmda kombisystem: En jämförelse mellan vakuumrör och plan solfångare genom mätning och simulering.
Rapport 2002-20, Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut.

Ydelsessammenligning mellem et rørsolfanger- og et alm. solfangersystem
Hovedkonklusion: Forskel i opvarmningssæsonen mindre end forventet
Fachhochschule Ingolstadt, Kompetenzzentrum Solarenergie, 2005 (på tysk) (Ja, den har nogle år på bagen, men den er ikke forældet!)

Solar Heat Europe
Den europæiske solvarmeforenings nye hjemmeside (2017)

Hvordan testes solfangere, og hvad betyder testen?
Nyttigt dokument fra et EU-projekt, med en let forståelig gennemgang af solfanger-effektivitetskurven mv.
Oprettet den 12.07.2017 Viden om solvarme 0

Skriv kommentarSvar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Sidst set

No products