Om anoder, kalk og korrosion

I solvarmeanlæg forekommer der to forskellige slags beholdere: Dem, vi kalder solvarmebeholdere, som er en varmtvandsbeholder-variant, der bruges i solvarmeanlæg, og dem vi kalder buffere, lagertanke, eller akkumuleringsbeholdere.

Solvarmebeholderen indeholder, lige som alle andre varmtvandsbeholdere, det vandværksvand, der senere løber ud af dit håndvask-armatur, din bruser osv. Det er drikkevand, der blandes med ilt på vandværket for at få det til at smage godt. Desværre er ilt en katalysator, der fremskynder korrosion, eller: Rust!

Bufferbeholderen indeholder, ligesom dine radiatorer, gulvvarmeslanger, håndklædetørrer osv. varmeanlægsvand. Det var også vandværksvand, da det blev fyldt på anlægget, men da det havde opholdt sig dér nogle få dage, var ilten brugt til at lave lidt overfladisk rust på det indre af de "sorte" rør, eller andre modtagelige materialer - og vandet blev praktisk taget iltfrit.

Forskellen er, med andre ord, at en varmtvands- eller solvarmebeholder konstant gennemstrømmes af iltrigt, og derfor aggressivt vandværksvand, mens bufferen gennemstrømmes af det evigt samme, iltfrie varmeanlægsvand. Det betyder altså, at en ordentlig buffer holder stort set evigt, mens en varmtvandsbeholder holder kortere, og skal beskyttes!

Undgå rust i beholderen med en anode

For at beskytte varmtvandsbeholdere anvender man samme teknik som den, der bruges for at beskytte et stålskibs skrog, nemlig en anode.

En anode er en stav (eller klods) af et mindre ædelt metal, ofte magnesium, der "ofrer" sig og tæres væk med tiden, men samtidig beskytter de mere ædle metaller, der befinder sig i nærheden (dvs. i elektrisk forbindelse) nemlig, i vores tilfælde, selve solvarmebeholderens indre. Dette indre er godt nok beskyttet med en uforgængelig emalje, men denne hårde belægning har det med, med tiden at danne nogle bittesmå revner.

Før stålet i disse revner begynder at reagere med ilten i vandet, flytter noget af anodens materiale sig hen over og dækker stedet som et plaster. 

Anoden tæres med tiden, og skal skiftes, før den er helt væk, hvis beholderen fortsat skal være beskyttet.

Anoder og kalk

Det er en udbredt forestilling, at anoder har noget med kalk at gøre! Det er, så vidt jeg ved ikke tilfældet.

I Danmark, der mange steder har en meget kalkholdig undergrund - altså ikke ligger på klipper som Bornholm, Sverige og Tyskland - er der meget kalk i grundvandet. Dette kalk udfældes af vandet, når det varmes op. Kalkudfældningen øges eksponentielt med temperaturen. Den tager voldsomt fart når temperaturen passerer ca. 60 grader.

Hvis man bor et sted, hvor der er specielt meget kalk i vandet, kan man derfor overveje at begrænse temperaturen i solvarmebeholderen til ca 65 grader. Alternativt må man bare åbne beholderen en gang mellem og fjerne kalken fra bund og spiral/varmeveksler! Ved samme lejlighed kan man checke anoden, og huske at købe en pakning, til når dækslet skal skrues på igen.