OK Dette website anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik, annoncering og sitets tekniske funktionalitet.
Ved fortsat brug af websitet accepterer du brugen af cookiesLæs mere

Solvarmebeholderen

En solvarmebeholder skal være noget større end en almindelig varmtvandsbeholder, for at den kan opbevare varmen fra en god solskinsdag til de følgende dage. Den store beholder er en af grundene til, at et lille solvarmeanlæg  kan dække 50-60% af varmtvandsbehovet på årsbasis. Til en alm. husstand skal der bruges en beholder på 250-300 liter, se artiklen Hvor stort skal solvarmeanlægget være?

Varmeveksleren
Varmen fra solfangerne overføres til beholderen via en varmeveksler, som regel i form af en spiral, monteret nær beholderens bund. Herved kan solvarmen opvarme hele beholderen. Spiralen skal have en tilstrækkeligt stor varmeoverføringsoverflade (helst min. 1 m² for et anlæg med 5-6 m² solfanger), så solvarmevæsken bliver kølet godt, inden den returnerer til solfangeren, ellers får anlægget en dårligere ydelse.

Solvarmebeholderens varmeveksler kan også være en kappe; et ekstra stålsvøb, der er svejst uden på den egentlige vandbeholder. Kappebeholderen kan være en rigtigt god solvarmebeholder. Desværre findes der (pr. januar 2018) ingen seriefremstillede solvarme-kappebeholdere på det danske marked. Martin Dandanell arbejder med sit firma solvarmebeholderen.dk for kappebeholderens udbredelse.

Suppleringsvarme
For at der også kan produceres varmt vand, når solen ikke slår til, er solvarmebeholdere normalt forsynet med en ekstra varmeveksler, som regel igen en spiral, der kan sluttes til centralvarmen. Har man ikke centralvarme (oliefyr, gasfyr, træpillefyr, fjernvarme osv.) men en håndfyret "vand-varmekilde" som masseovn med indmuret varmeveksler eller brændeovn med "gris", gør man klogt i at installere et elvarmelegeme i sin beholder til supplering, når solen ikke skinner, men man alligevel ikke ligefrem har lyst til at fyre.

Både elvarmelegeme (eller elpatron, kært barn...) og spiral til suppleringsvarme sidder højere oppe i beholderen, så de kun opvarmer den mængde vand, der er behov for altid at have "i beredskab". Fordi varme stiger opad, kan dette gøres med minimal opvarmning af vandet i bunden af beholderen, som således altid er "klar" til at modtage solvarme, når solen bryder frem.

Varmetab
Kuldebroer i beholderen kan reducere udbyttet af et solvarmeanlæg temmelig meget. Rørgennemføringer i toppen af beholderen giver ikke kun en kuldebro på det mest kritiske sted, det giver også mulighed for, at det varme vand kan selvcirkulere og herved afkøle beholdervandet yderligere. Derfor bør alle rør, også dem, der kommer fra toppen af beholderen, føres nedad langs siden, f.eks. til midten af beholderen, før de føres videre - også selv om de skal opad! Det ser ikke altid så godt ud, men det virker - dog bedst, hvis der benyttes et ikke-ledende rørmateriale som vores rustfrie flexrør / twin tubes.
Oprettet den 27.06.2017 Dele i solvarmeanlægget 0 1057

Skriv kommentarSvar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Sidst set

No products