Hvad er det rigtige anlægstryk i solvarmeanlægget?

Hvad er det rigtige anlægstryk i solvarmeanlægget?

Ved påfyldning af solvarmevæske og/eller hvis der er funktionsfejl på dit solvarmeanlæg har du måske brug for at finde ud af, hvad der er det rigtige tryk til anlægget. Det rigtige tryk sikrer nemlig dels, at pumper, varmevekslere mv. fungerer optimalt, dels at solvarmeanlægget opfører sig rigtigt, hvis det på et tidspunkt går i stagnation.

De følgende angivelser gælder almindelige, tryksatte solvarmeanlæg med sikkerhedsventil og trykekspansionsbeholder.

To slags tryk – lufttryk og væsketryk

I solvarmekredsen er der to tryk, der begge har betydning, nemlig

  • trykekspansionsbeholderens fortryk (lufttryk) – måles med en dæktryksmåler eller lign.
  • anlægstrykket - solvarmevæskekredsløbets tryk – aflæses på solvarmestationens manometer

De to tryk påvirker gensidigt hinanden. Derfor kan ekspansionens fortryk kun måles korrekt, når beholderen ikke er i forbindelse med væsketrykket.

Trykekspansionens fortryk

måles på bilventilen, der sidder under et plastdæksel i den ene ende af ekspansionsbeholderen. Brug en dæktryksmåler, tag beholderen med på tanken eller køb vores fortryksmåler, der har en skala, der er specielt egnet til målinger i det aktuelle område.

Fortrykket skal ligge lidt over det såkaldte "statiske anlægstryk". Det statiske anlægstryk kan illustreres på følgende måde: Når du dykker i svømmehallen (eller i havet), mærker du vandets tryk i dine ører. Trykket øges, jo længere du dykker ned. Det er vandet, der står over dig, der giver dette tryk. Det er kun højden af vandet, der betyder noget for trykket, ikke mængden. Derfor er der i et varmeanlæg i et hus det samme tryk, som ligeledes stiger, jo længere nede i anlægget man måler. Det statiske anlægstryk beregnes som anlæggets maksimale tryk, altså trykket helt nede i bunden, hvor det er størst. Trykket udgør 0,1 bar pr. meter, anlægget er højt. Da det kan være svært at måle denne højde helt præcist, er det OK at vælge et fortryk, der ligger op til 0,3 bar højere end anlæggets anslåede højde.

Eksempel

Et énfamiliehus på 1½ etage. Solfangernes højeste punkt vurderes til at være ca. 7 meter over terræn. Anlæggets laveste punkt er ved kældergulvet, ca. 1,5 meter under terræn. Fortrykket vælges til:

Det statiske tryk: 0,85 bar + tillæg 0,15 bar = 1 bar.

Ekspansionsbeholderens fortryk måles, og der tappes luft ud eller påfyldes luft, til trykket ligger omkring 1 bar. Selv om højdeforskellen er mindre, anbefaler jeg ikke at gå længere ned end 1 bars fortryk.

Når du er færdig med at regulere fortrykket, noteres dette med en vandfast tusch eller lign. på beholderens typeskilt, hvor der ofte er afsat plads til netop dette.

Anlægstryk

For at der altid skal være tryk i solvarmekredsen, også på det højeste punkt, vælges et anlægstryk der ligger 0,2-0,3 bar over fortrykket. Denne regel gælder ved et koldt anlæg. Når solen skinner, og temperaturen i solkredsen (solfangere, rør mm) stiger, stiger trykket, aflæst på manometret også lidt. Når der pumpes væske på solkredsen, og anlægstrykket på et tidspunkt stiger til over fortrykket, begynder væsken at løbe ind i ekspansionsbeholderen. Du kan ret tydeligt mærke, hvornår dette sker: Når kredsen er væskefyldt, og du presser mere væske ind, stiger trykket på manometret meget hurtigt - lige indtil man passerer fortrykket, hvorefter trykstigningen går meget langsommere, fordi det meste af væsken (som nævnt) presses ind i ekspansionen. Herved sikres det, at der altid er en væskereserve i ekspansionsbeholderen, også når temperaturen falder, og væsken trækker sig lidt sammen.

Af og til er man ude for at ekspansionsbeholderens membran ved anlæggets ibrugtagning er "klistret" til den tomme ekspansionsbeholders inderside, så den ikke tager imod væske. Det ses ved, at væsketrykket fortsætter med at stige lige hurtigt, selv om anlægstrykket har passeret fortrykket. Her må man bare blive ved med at pumpe, til membranen på et tidspunkt slipper, hvilket viser sig ved at trykket pludselig falder - dog ikke til under fortrykkets højde. Indtræffer dette tidspunkt ikke, f.eks. fordi den anvendte (hånd-)pumpe ikke kan lave mere end 3 bars tryk, kan det være nødvendigt at afmontere ekspansionsbeholderen og trykke den op med f.eks. en såkaldt trykspand - eller vandværkstryk. Beholderen må dog aldrig udsættes for større tryk end den er beregnet til, typisk 8-10 bar, se typeskiltet på beholderen.

Væskepåfyldning

Solvarmevæsken kan fyldes på anlægget med f.eks. en af vores påfyldningspumper. Til større anlæg kan det være nødvendigt med en såkaldt jetpumpe, som du kan låne hos os, hvis du selv har mulighed for at komme forbi og hente den.

Ekspansionsbeholderens størrelse

For at alt skal virke efter hensigten, er der en sidste mistelten, der skal tages i ed: Solvarme-ekspansionsbeholderen skal have den rigtige størrelse. Den skal nemlig være så stor, at den kan rumme al den væske, der fordampes oppe i solfangerne ved stagnation. Dette kan du læse mere om i kapitlet om ekspansionsbeholderen.

Højtryk eller lavtryk?

Af og til støder man på fagfolk, der ikke indretter anlægstrykket efter den statiske højde, men vælger et højere anlægstryk på omkring 2,5 bar eller mere. Teorien er, så vidt jeg forstår, at et højt tryk forhindrer anlægget i at koge. Denne fremgangsmåde går jeg ikke ind for, og jeg mener heller ikke at den virker efter hensigten. Det, der sker, når der vælges et meget højt anlægstryk er, at væskens kogepunkt hæves. Med en alm. 6 bars sikkerhedsventil i solkredsen er det imidlertid ikke muligt at få et tryk der er så højt, at kogning kan forhindres. Det, man opnår, er bare at få et kogepunkt, der er så højt at væske, rørisolering, ekspansion og mange andre komponenter i solkredsen belastes unødigt og får en kortere levetid.

Oprettet den 03.07.2017 Viden om solvarme 0

Skriv kommentarSvar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Sidst set

No products