Det selvcirkulerende solvarmeanlæg

Koncept

Det selvcirkulerende solvarmeanlæg er en variant af brugsvandsanlægget.

I det selvcirkulerende solvarmeanlæg er det vandets varierende massefylde ved forskellige temperaturer, der driver cirkulationen, der overfører varme fra solfangeren til det varme vand.

Opbygning - åben eller lukket

Det selvcirkulerende solvarmeanlæg består af en solfanger, en varmtvandsbeholder og rør herimellem.

De mest enkle anlæg er åbne, dvs. at det er brugsvandet, der går ned i solfangeren. Det er billigt at fremstille, men ikke så holdbart - slet ikke herhjemme, hvor en almindelig solfanger hurtigt bliver stoppet til af alt det kalk, der er i vandet. Vandet i solfangeren er også udsat for at fryse. Et eksempel på nyere åbne anlæg er de billige trykløse kinesiske, se foto herover.

De mest almindelige anlæg i Europa er derfor "lukkede", hvilket betyder at væsken i solfangeren løber i et lukket system mellem solfanger og en varmeveksler, indbygget i beholderen. Det er dyrere at lave, men indebærer flere fordele, bl.a. at solfangerne kan frostsikres, og at de ikke ødelægges af den store mængde kalk, vi har i vandet herhjemme.

Funktion

Når væsken i solfangeren opvarmes, udvider den sig og bliver derved lettere (massefylden falder). Derved sætter solenergien gang i et kredsløb, hvor varm væske forlader solfangerne opad, og kold væske i bunden af varmtvandsbeholderen løber til bunden af solfangeren.

Dimensionering og ydelse

Det selvcirkulerende solvarmeanlæg dimensioneres og yder ca. som det almindelige brugsvandsanlæg.

Integration med varmeanlæg

Udføres det selvcirkulerende solvarmeanlæg med en opretstående beholder lige som det almindelige brugsvandsanlæg, kan denne også tilføres suppleringsvarme fra centralvarmeanlægget på samme måde, via beholderens topspiral.

Ofte er de selvcirkulerende anlæg imidlertid udført med en vandretliggende beholder, hvilket vanskeliggør integration. Det skyldes at en spiral til eftervarmning på grund af beholderens ringe højde vil have en tendens til at opvarme hele beholdervolumenet, så der intet koldt volumen kan reserveres til solvarmen.

Det går voldsomt ud over solvarmens ydelse! Derfor egner denne type anlæg sig bedre som forvarmeanlæg – det varme vand fra det selvcirkulerende solvarmeanlæg føres videre til en anden (evt. den eksisterende) varmtvandsbeholder, hvor en evt. eftervarmning (fra fyr eller elpatron) kan foregå.

Det samme gælder i øvrigt ved brug af det elvarmelegeme, der ofte er indbygget: Det skal bruges med omtanke! Tilslut det kun, hvis du har brug for det - og så via et tænd/slukur, som tænder én gang om dagen, fx. kl. 6-7 om morgenen, og stil termostaten på elvarmelegemet så lavt, at det varme vand kun lige er varmt nok. Så sikrer du dig, at der er varmt vand nok til morgenbadet, uden at ødelægge solvarmeydelsen (helt).

Teknik og varianter

Den mest gængse type selvcirkulerende solvarmeanlæg er typen med solfanger og vandret beholder, anbragt på et fælles stativ. Typen ses i tusindvis på græske, tyrkiske og israelske tage. Den nødvendige ekspansionsmulighed for væsken, der opvarmes, er ofte integreret i beholderen.

Beholderen er oftest af kappe-typen, fordi modstanden i kappen er mindre end i en spiral. Disse anlæg virker som regel meget fint og udmærker sig bl.a. ved at der er varmt vand til rådighed ganske kort tid efter at solfangeren rammes af solen. Dette skyldes det lave flow i kredsen, som medfører at væsken bliver ordentligt varm, før den forlader solfangeren.

I praksis er ovennævnte type den altdominerende variant indenfor selvcirkulerende solfarmeanlæg, selv om man godt kunne ønske sig princippet mere udbredt, også i større anlæg.

Varmt vand fra solens allerførste produkt - som vi sælger endnu - var/er et selvcirkulerende solvarmeanlæg: SUNCATCHER.

Tag: anlægstyper

Relaterede produkter