Solvarmeanlæg med vakuumsolfangere og vand i solkredsen

Vakuumsolfangere har så lille varmetab, at de kan udføres med vand i solkredsen. Som frostsikring tilføres en sjat lunkent vand efter behov. Men pas på frosten...!


Koncept

Solvarmeanlæg med vakuumsolfangere fordyres af de krav, de meget høje temperaturer stiller til solkredsen: Bedre og dyrere væske og større trykekspansionsbeholder. Udenlandske erfaringer tyder på, at der kun bruges meget lidt energi på at holde de velisolerede solfangere over frysepunktet en hel vinter. Ved at lade centralvarmevandet gå direkte op i solfangerne kan der spares et pænt beløb på solvarmevæske, trykekspansion, sikkerhedsaggregat, varmeveksler og sekundærpumpe, samtidig med at anlæggets effektivitet forøges.


Opbygning

Ligesom for tømmeanlægget er det kun selve solvarmekredsløbet, der påvirkes af denne modifikation. Resten af anlægget kan være et brugsvands- eller kombianlæg, med eller uden buffer mv. Solkredsen i dette anlæg er simpelthen et rør med en pumpe på, fra buffer/ varmtvandsbeholder/ varmeanlæg og direkte op til solfangerne, og et rør ned igen til der, hvor varmen ønskes indført i systemet - i midi-maxianlægget fx til trevejsventilen, der styrer vandet til det ønskede sted  i bufferen.


Funktion

Når solfangeren er varmere end varmeanlægget/bufferen, tænder solvarmepumpen og cirkulerer afkølet vand fra anlægget op gennem solfangeren. Det opvarmede vand returnerer fra solfangeren til varmeanlægget. Hvis temperaturen i solfangere eller udeliggende rør falder til tæt ved frysepunktet, tændes solkredspumpen kortvarigt, så der føres en portion lunkent anlægsvand op i solfangere og rør.


Dimensionering og ydelse

Princippet med vand i solkredsen ændrer ikke ved den sædvanlige dimensionering af solvarmeanlægget, eller dets ydelse.


Integration med varmeanlæg

Systemet giver store muligheder for at simplificere sammenkoblingen med et eksisterende varmeanlæg. I princippet kan man simpelthen føre et rør fra et givet punkt i varmeanlægget op til solfangerne og forsyne røret med pumpe og kontraventil, så er man kørende! Hvis den eksisterende varmtvandsbeholder på denne måde ”genbruges”, får man naturligvis en dårligere brugsvandsdækning - beholderen kan ikke gemme nok varmt vand, fordi den typisk vil være for lille, se afsnittet om brugsvandsanlægget - men til gengæld kan hele anlægget blive meget billigt!


Teknik og varianter

Tyske tests har vist at udformningen kun giver et varmeforbrug på 30-80 kWh i et standardanlæg i løbet af en vinter, dvs. kun en brøkdel af de 3-6.000 kWh, man gerne skulle få ud af et solfangerareal på fx 10 kvadratmeter pr. år. Samtidig gør brugen af vand i solkredsen og fraværet af varmeveksler anlægget så meget mere effektivt, at det formentlig (ihvertfald delvis) opvejer frostsikrings-varmeforbruget. 

Advarsel: Udføres på eget ansvar!
Derfor er dette anlæg for mig at se et klassisk eksempel på en djævelsk fristelse (Indrømmet: Man skal nok være lidt af en solvarme-nørd for at dele denne opfattelse...): Du får et billigere anlæg, der er mere effektivt… Til gengæld opbygger du et system, som i værste fald kan medføre læk på dit centralvarmesystem og frostsprængning af dine solfangere, hvis styresystemet skulle svigte…

Mange tusind fungerende anlæg i Tyskland tyder på at det er muligt at få styr på risikoen. Udformer man sit eget system, skal man imidlertid være meget omhyggelig med at checke, at det også fungerer! Én dyrekøbt erfaring jeg har gjort er, at det ikke er nok at måle temperaturen inde i solfangerne! De er typisk så velisolerede, at de holder meget længere på varmen end de små stykker rør, der måtte ligge ved siden af ude på taget. Fryser de, så stopper cirkulationen, muligvis uden at nogen opdager det (eller kan gøre noget ved det!), og så fryser solfangerne også…og det kan de ikke holde til! Den avancerede solvarmestyring skal altså overvåge temperaturen på flere steder i rørene på taget.
En anden problemstilling er, at samlingerne i solkredsen skal være absolut pålidelige, så man ikke ved en lækage her mister trykket i hele sit varmeanlæg.
Relaterede artikler
Efterlad en kommentar
Efterlad et svar
Venligst login for at skrive en kommentar.

Menu

Menu