Den termostatiske ventil

Den selvvirkende termostatiske ventil kendetegnes ved at
  • den virker trinløst og er dermed god til at regulere præcist, og
  • den virker selv, dvs. kræver ikke nogen motor eller styring for at fungere 

Radiatorventilen

Den mest udbredte selvvirkende termostatiske ventil er den, vi til daglig blot kalder en termostat, den termostatstyrede radiatorventil. Luftens temperatur overføres til en lille ampul med væske inden i termostaten, og væskens udvidelse eller sammentrækning resulterer i et tryk på ventilens ”knebel”, så ventilen åbner eller lukker.


Returventilen

Ofte er det ikke lufttemperaturen, men en temperaturen i en vandbeholder eller i et vandrør, man gerne vil have til at påvirke ventilen. Her bruges en termostat som enten sidder direkte på det rør, hvis temperatur den skal påvirkes af, eller som er udstyret med en såkaldt kapillarrørsføler, en lille ”fjernføler”, der kan anbringes på eller i et rør eller en beholder.

Sådanne ventiler brugtes tidligere ofte til at åbne og lukke for gulvvarmen (returtermostat) og for varmetilførsel til en varmtvandsbeholder. I en fjernvarmeunit eller i tilknytning til et fjernvarmeanlæg sidder der ofte én og lukker for fjernvarmen, når returtemperaturen bliver for høj.

Skoldningssikring

Skoldningssikringen

Er også bare en selvvirkende termisk blandeventil, dog med den særlige finesse, at den helt blokerer udløbet, hvis koldtvandstilløbet svigter. I almindelig drift fungerer den ved at blande koldt vand i det varme vand ud til hanerne, når temperaturen på det varme vand fra solvarmebeholderen overstiger den indstillede temperatur, så man ikke risikerer skoldning. Læs mere i den selvstændige artikel om skoldningssikringen.
Kedelshunt-opstilling


Kedelshunten

er en indretning, der er meget anbefalelsesværdig, når et fastbrændselsfyr eller en brændeovn med gris kombineres med en buffertank (hvad disse i øvrigt altid bør!)

Formålet med kedelshunten er at beskytte kedlen mod det kolde vand fra bufferens bund. Kedelshunten laver et lille kredsløb omkring ovnen, hvor varmen fra brændeovnen eller –fyret løber rundt, indtil vandet har nået shuntens "mærketemperatur". Først herefter åbner shunten over mod bufferen.

Kedelshunten sikrer altså at det vandkammer, der omgiver ”bålet” kun kortvarigt (når der fyres op) er koldere end de optimale 60-80°C. 
Den højere kedeltemperatur betyder
 
  • bedre udnyttelse af brændet
  • renere forbrænding
  • mindre korrosion 
Forbrændingen bliver altså mere fuldstændig, hvilket er godt både for miljøet og luften omkring huset.
En kedelshunt er egentlig en funktion, mere end et konkret produkt. Hermed mener jeg, at ovenstående funktionalitet kan realiseres på flere måder.

Kedelshunt


ESBEs kedelshunt

ligner en skoldningssikring: En ventil med tre tilslutninger, en kold, en varm og en ”mix”, hvor ”produktet”, vand ved 60 eller 70°C kommer ud. I modsætning til de fleste skoldningssikringer, som kan stilles til en valgfri temperatur er den egentlige kedelshunt som regel ”født” med en fast åbningstemperatur.

Samme shuntfunktion kan realiseres med en shuntventil og en motor, det er lige så godt, men jeg synes det er en lidt ”tung” løsning, fordi den kræver en lidt avanceret shuntstyring og en ret dyr motor, plus at jeg ikke kan se, hvorved den skulle være bedre end den selvvirkende shunt.

Simpel kedelshunt

Den sidste kedelshunt jeg kender er en ventil á la tidligere nævnte returventil, der monteres på ”shunten”; det rørstykke, der shunter (=kortslutter) kedlens frem og retur mellem kedel og buffer. Her sakset fra http://stokerpro.elpres.dk/diagramV3.jpg. Rørenes farvesætning er dog en anelse misvisende: Ventilen (firkanten, pilen peger på) skulle jo gerne medføre, at hele røret videre ned og tilbage til pillefyret bliver varmt (rødt).

Ventiler af denne type er som regel med kapillarrørsføler. Når ovnen er blevet varm og returen dermed også, begynder shuntventilen at lukke lidt i, så pumpen trækker mindre varmt vand gennem ventilen, og mere koldt vand fra bufferens bund.

Dette er på en måde den simpleste af de omtalte løsninger, men jeg er lidt i tvivl om, om den virker lige så godt som ESBE-type-shunten: Den lukker jo ikke på noget tidspunkt mod bufferen, så jeg forestiller mig at selve opvarmningsfasen vil tage længere tid end nødvendigt. Det er der måske en læser, der har erfaring med?
Oprettet den 27.06.2017 Dele i solvarmeanlægget 0

Skriv kommentarSvar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Sidst set

No products