Kan solvarme betale sig?

Umiddelbart skulle man tro at økonomien i et solvarmeanlæg hænger sammen med, hvor meget solen skinner, eller om man har et perfekt sydvendt tag med 45° hældning til at montere solfangerne på. Det er faktisk ikke tilfældet!

Solen skinner så stabilt, at den naturlige variation i sol-mængden ikke påvirker årsudbyttet fra solvarmeanlægget nævneværdigt.

Og solfangernes placering er heller ikke så afgørende, idet du let kan kompensere for et tag, der vender mindre end ideelt ved at vælge en lidt større solfanger - se artiklen om solfangerens orientering og hældning.


Hvad afgør solvarmens rentabilitet?

  • Varmtvandsforbrug
  • Varmeforbrug i sommerhalvåret
  • Hvilken energikilde erstattes
  • Hvad koster pengene (haves eller lånes, rente)
  • Driftsudgifter
  • Energipris i fremtiden
Som det fremgår af vores sider med anlæg vi har leveret, er der mange af vores kunder, der kan berette om en rigtigt god økonomi i deres solvarmeanlæg, mens andre går mindre op i, eller har sværere ved at opgøre besparelsen.

Med udgangspunkt i et dansk parcelhus, der bebos af en familie, vil jeg herunder uddybe ovennævnte punkter af betydning for solvarmeanlæggets økonomi.


Varmtvandsforbrug – jo mere, jo bedre!

Helt overordnet gælder det, at jo flere I er, og jo mere varmt vand I bruger, jo hurtigere betales anlægget hjem. Et brugsvandsanlæg til 6 personer er kun ca. 25% dyrere end ét til 4, men laver en halv gang mere varmt vand og sparer tilsvarende mere energi. Omvendt er et anlæg til to personer ikke væsentligt billigere end et til 4, men produktionen kun godt halvt så stor.


Varmeforbrug om sommeren – ja tak!

Om sommeren er der ofte overskud af solvarme, så har I en kælder, der skal have tilført noget varme for ikke at være kold og klam, når luftfugtigheden udenfor er høj, så udnyttes solvarmeanlægget bedre. Det samme gælder hvis I har gulvvarme.


Hvad fyres der ellers med?

Det varme vand og den rumvarme, solen bidrager med, blev produceret på et traditionelt varmeanlæg før I fik solvarme. Forskellige energikilder har forskellig pris. El koster typisk over 2 kr/kWh, mens varmen fra et olie- eller gasfyr kun koster omkring det halve, træ og træpiller endnu mindre. Fjernvarmeprisen svinger, alt efter hvor man bor.
Ikke kun selve energikildens pris, men også den effektivitet den forbruges med, spiller ind i regnestykket:
El er dyrt, men afgiver stort set 100% af sin effekt som ren nytteenergi, næsten uanset anlæggets alder og stand. (Med en tilkalket varmtvandsbeholder som den mulige undtagelse!) Et ældre oliefyr eller et pillefyr kan derimod have meget lav effektivitet om sommeren, hvor de kører på lavere last end de er designet til, og en stor del af varmen tabes i skorstenen. 
Gasfyr kondenserer stort set ikke, når de kun laver varmt vand, og også fjernvarmeanlæg er tit dårlige til at opnå god virkningsgrad og afkøling om sommeren.


Hvad koster pengene?

Økonomien i solvarmen afhænger selvfølgelig også af, hvad den årlige udgift til forrentning af anlægget er. Her er vi lige nu i en meget gunstig situation, hvor et lån til renovering af bla. varmeanlæg kan optages til lav rente. En øget inflation i de kommende år vil medføre et relativt fald i restgælden. 
Står pengene på en konto i banken til næsten ingen rente, er fordelen selvfølgelig endnu større. 


Løbende udgifter ved solvarme

Et ordentligt solvarmeanlæg sparer ikke kun på varmeudgifterne, men også på el. Solvarmeanlæggets elforbrug er forsvindende lille. Hvis et ældre varmeanlæg udskiftes til et nyt integreret anlæg, kan elforbruget ofte sænkes betragteligt. Derudover er der mulighed for en større elbesparelse hvis det solopvarmede vand også tilføres vaske- og opvaskemaskinen.


Fremtidens energipriser

Det sidste element er den store ubekendte, der kan forrykke alle kalkuler om rentabilitet. Hvad koster energien om 5, 10, 15 år? Det ved vi ikke, men man har lov at have en fornemmelse af, at man ikke vil fortryde en investering i et nedsat energiforbrug, så længe den med nutidsøjne ser bare halvvejs fornuftig ud.


Økonomien - og så alt det andet

Som du formentlig har fået et indtryk af, er der så tilpas mange variable i regnestykket, at det er svært på forhånd at kalkulere præcis hvad udbyttet af et solvarmeanlæg vil være. Du kan se nogle eksempler på realiserede anlæg på siderne med Anlæg vi har leveret, og også her se en stor variation i de opnåede besparelser. Man kan dermed sammenligne det lidt med et lotteri…
Ud fra mange års erfaring er det imidlertid mit indtryk, at den typiske solvarmekøber ræsonnerer anderledes: Økonomien er ét aspekt i valget, og som naturligvis skal se ”i orden” ud: Er den samlede investering overkommelig? Får jeg en merværdi, der modsvarer investeringen? Er disse betingelser opfyldt, så er der en række andre aspekter, der gør sig gældende, og de handler både om miljø og komfort.


Energibevidsthed

I et moderne hus med et fuldautomatisk fyringsanlæg mærker man ikke, om varmen kommer fra solvarmen eller (fx) gassen. Her tror jeg det har noget at gøre med, at det er en god fornemmelse at vide at man ”gør sit” for at spare på de hurtigt svindende ressourcer, nedsætte CO2-udslippet osv. Faktisk tror jeg at denne motivation også har betydning for den faktisk opnåede besparelse, Man bliver simpelthen mere bevidst om sit energiforbrug, når man har solvarme, hvilket i sig selv medfører en øget besparelse. 


Komfort

I et hus hvor man selv arbejder med fyringen, fx med brændeovn, brændefyr eller pillefyr (hvor besparelsen ofte er mindre, fordi brændslet er billigere) kommer der et komfort-aspekt ind: Med et mellemstort solvarmeanlæg behøver man ikke tænke på fyring et halvt år ad gangen og kan nyde de solrige dage resten af året ekstra meget! 


Sund fornuft

Uanset ens personlige forhold er det et faktum, at solvarmeanlæg laver energi ud af en gratis naturressource. Ved at investere i et solvarme-anlæg forudbetaler man den energi, man bruger i årene fremover. For miljøet og ens eget velbefindende vil solvarme altid være en god investering – det virker usmart ikke at benytte sig af det, hvis forholdene i øvrigt er til det. Om dine forhold er, håber jeg vi kan hjælpe dig til at blive klogere på her på siderne!
Tag: økonomi
Relaterede produkter
Relaterede artikler
Efterlad en kommentar
Efterlad et svar
Venligst login for at skrive en kommentar.

Menu

Menu