Bufferbeholderen

En buffer er ofte en nødvendighed, når husets hovedvarmekilde er et fastbrændselsfyr, en brændeovn med gris eller lign., fordi der skal være et "sted" at føre varmen hen, når der fyres kraftigt op - ellers risikerer man at den begrænsede vandmængde i anlægget opvarmes til kogepunktet.
 

Buffer og fastbrændselsfyr

Bufferbeholderen giver imidlertid to fordele mere: man får en bedre brændselsudnyttelse og en mere miljøvenlig forbrænding, fordi der kan fyres i længere tid ad gangen (og med længere intervaller), og man får mulighed for at gemme den producerede varme, så der kun skal fyres fx én gang i døgnet (eller hver 2., 3. dag, alt efter opvarmningsbehovet og bufferens størrelse).

De tommelfingerregler jeg kender til ved beregning af bufferstørrelse i forbindelse med fastbrændsel hedder:
  • Minimums-størrelse: 60 liter pr. indfyret kW i fastbrændselsfyr eller brændeovn med gris.
    Eksempel: En 25 kW brændekedel har det bedst sammen med en buffer på min. 1.500 liter.
  • Størrelse ud fra ønsket fyrings-interval: Her tager man udgangspunkt i hvor tit (eller sjældent), man ønsker at fyre, husets varmetab og den mindste, anvendelige buffertemperatur. Samtidig med huskereglen:
  • Der afgives 1 kWh fra en 1.000 liters buffer pr. grad, den afkøles.
Eksempel: Jeg ønsker kun at skulle fyre max. 2 gange om dagen, så længe udetemperaturen er over -5°C grader. Ved -5°C er mit hus' varmetab (varmebehov) 6kW. På de 12 timer, en enkelt opfyring skal dække, svarer det til et behov på 72 kWh. Mit varmeanlæg kan opvarme huset, så længe bufferen er mindst 35°C varm (gulvvarme). Når jeg fyrer, opvarmer jeg den til 85°C. En 1.000 liters buffer indeholder altså 85-35= 50 kWh brugbar varme. Behovet var næsten en halv gang mere, altså skal jeg bruge en buffer på 1.500 liter.   

Det er oplagt at udbygge sådan et anlæg med solvarme, som også kan lagres i bufferbeholderen. Dels fordi det er billigt: Man mangler kun solfangere og tilbehør, dels fordi det er en super fornemmelse at man ikke behøver fyre, når solen har skinnet - det fortæller mine kunder mig ihvertfald!


Buffertank og solvarme

En bufferbeholder giver imidlertid også mening i et varmeanlæg uden fastbrændsel, fordi man så får mulighed for at gemme solvarmen på samme måde som ovnvarmen og således "slå bro" over solfattige dage. Også andre varmekilder kan få en højere virkningsgrad og en længere levetid, når de kombineres med en buffer, hvis ekstra kapacitet betyder færre ”koldstarter” og mindre samlet gangtid. Varmekilder som gasfyr, oliefyr, varmepumpe skal selvfølgelig ikke opvarme hele bufferen, kun den øverste del.


Buffertankens størrelse

Hvis bufferen er meget stor, fordi dens størrelse er dikteret af fyrets effekt eller det ønskede fyringsinterval, skal solfangerarealet også have en vis størrelse, og varmen fødes "intelligent" ind i toppen af bufferen. Ellers risikerer man at komme til at stå med f.eks. 2.000 liter halvlunkent vand, som man ikke rigtigt kan bruge til noget. 


Varmt vand fra solens buffer

Varmt vand fra solens midi-/maxianlæg er udformet, så de kan bruges sammen med alle simple buffere uden indbyggede varmevekslere (spiraler), blot med ind- og udgange i forskellige niveauer. Dvs. at man både kan bruge Varmt vand fra solens egne buffere og en (næsten) hvilken som helst, passende stor stålbeholder. Fordelene ved at bruge en standardbuffer uden "indmad" er åbenbare, både mht. holdbarhed og økonomi. Dog skal bufferen helst være indrettet fornuftigt.

Kravene til en god buffer er at:
  • Der er et tilstrækkeligt antal ind- og udgange i forskellige niveauer
  • Ind- og udgangene er store (1 1/2"/45 mm eller større), hvilket giver en lav flowhastighed (og dermed lille opblanding = god temperaturlagdeling) ved alm. effekter og væskestrømme – eller forsynet med ”diffusorer” til yderligere nedsættelse af strømningshastigheden.

Adgang til top og bund

For at kunne udnytte hele bufferens volumen, er det en god ting hvis der er adgang så langt nede på bufferen for opladning, og så langt oppe som muligt for afladning. Man har ikke meget gavn af koldt vand i bunden af bufferen eller varmt do. i toppen, som man ikke kan komme til! Det sidste (som også er det vigtigste) kan man dog ordne ved at sætte et T-stykke på udluftningsåbningen øverst på bufferen, hvorfra man tager varmen ud, ihvertfald til varmtvandsstationen. Husk at isolere godt!


Varmetab i buffertank

Ligesom for solvarmebeholdere er det for buffere en varmetabsmæssig fordel, hvis der ikke er nogen rør, der går direkte ud af bufferen opadtil, og at isoleringen i øvrigt er i orden. Hvor meget det kan betale sig at optimere den, afhænger efter min mening af forholdene: 
Har man solvarme, vil det ofte være OK at en del af varmen går ud og bidrager til opvarmningen af den kælder, bufferen står i. I dette tilfælde skal man altså nok ikke bruge for meget krudt på en yderligere optimering af isoleringen, men kan klare sig med den isolering, der standardmæssigt medleveres.


Størrelsesvalg

Jeg ved ikke om man kan opstille en præcis regel her, men er buffertanken 1500 eller 2000 liter, ville jeg ihvertfald ikke anbefale mindre end 9 m² solfanger. Hvis bufferen udelukkende skal bruges til solvarme, så anbefales det at følge dimensionerings-tommelfingerreglen, som siger 50-100 liter bufferindhold pr. m² solfanger. Det volumen i toppen af bufferen, der holdes varmt af hovedvarmekilden, skal fratrækkes.


Andre buffertyper

I de senere år er der kommet mange nye typer buffere på markedet. Mange af dem integrerer en varmtvandsproduktions-facilitet og indeholder en mængde mere eller mindre kompliceret isenkram - fra rustfri rørslanger til indre varmtvandsbeholdere.

Jeg synes at kombinationen buffer/brugsvand i én beholder er uheldig, fordi alt, der har berøring med brugsvand (med rustfrit stål som en mulig undtagelse) tæres. Det gør de rustfri rørslanger måske ikke, men de kan godt komme ud for andre begivenheder, der gør dem utætte - og i begge tilfælde må hele bufferen udskiftes, hvilket er både dyrt og besværligt.

Et andet vigtigt aspekt er beholdernes solvarmemæssige egenskaber. Her skal det overvejes om indretningen, f.eks. med nedhængt varmtvandsbeholder, "lagdelingsfremmende" plader og rør mv. gavner - eller måske ligefrem skader lagdelingen og dermed solvarmeydelsen. Det er der nemlig ifølge DTU flere eksempler på, at de gør.


Buffer og varmt vand

En af de interessante ting ved en buffer er at den, i sammenhæng med en varmtvandsstation helt kan overflødiggøre en varmtvandsbeholder. Det synes jeg er interessant, fordi varmtvandsbeholderen er både den største, den dyreste og den mindst holdbare del af et almindeligt solvarmeanlæg. Derudover er solvarmebeholderen den mest servicekrævende del af anlægget, som både skal afkalkes/udslammes og have skiftet anode.

Det kan altså betale sig at investere lidt mere i en løsning med buffer, fordi det betyder at anlægget får en længere levetid og lavere vedligeholdelsesomkostninger.


Hvor skal buffertanken stå?

Advarsel: Kæphest! Mange ønsker at anbringe en buffertank på loftet, i udhuset, nedgravet i haven eller et andet sted, hvor den ikke er i vejen. Det kan man godt, men man skal være klar over at det drastisk nedsætter dens nyttevirkning, hvis den flyttes et sted hen hvor dens varmetab ikke kommer huset til gode. Den erfarne solvarmebygger Josef Jenni i Schweiz siger, at hvis en given (stor!) beholder, der er i stand til at give et hus 100% dækning med solvarme, flyttes udenfor klimaskærmen, så falder dækningsgraden til 60%. Det må være endnu værre for mindre beholdere.
Se vores udvalg af buffertanke her, og kontakt os gerne hvis du skal bruge et råd til køb af buffertank.
Relaterede produkter
Relaterede artikler
Efterlad en kommentar
Efterlad et svar
Venligst login for at skrive en kommentar.

Menu

Menu