OK Dette website anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik, annoncering og sitets tekniske funktionalitet.
Ved fortsat brug af websitet accepterer du brugen af cookiesLæs mere

Solvarmestyringen

Hvad er en styring?

En styring er et stykke elektronik, der

  • opsamler nogle informationer (oftest om temperaturforhold) via sine indgange

  • bearbejder disse informationer ud fra en indbygget logik, og - ud fra de værdier og evt. den funktionalitet, brugeren har valgt -

  • omsætter dem til handling via udgangene, hvor strøm/ikke strøm får de tilsluttede "forbrugere" (som regel pumper eller ventiler) til at køre/ikke køre, eller skifte fra én position til en anden

Differensstyring
Den basale solvarmeanlægs-styring fungerer sådan: Når solfangeren er 7 grader varmere end beholderen, startes pumpen. Når temperaturforskellen er faldet til 4 grader, standses pumpen igen.

Det er altså forskellen på de to temperaturer, ikke en absolut temperatur, der afgør, om pumpen skal tændes. Derfor hedder denne del af styringen en differens-termostat - i modsætning til en almindelig termostat, der tænder (eller slukker) et eller andet ved en bestemt temperatur.

Høj- og lavspænding
Styringen har altså mindst to indgange (for følerne) og én udgang (for pumpen). Mens udgangen sender 230V videre til pumpen, er signalet der går gennem følerne ganske lille og ufarligt. Til gengæld kan det godt blive forstyrret af magnetfeltet omkring 230V-ledninger, som derfor ikke må føres lige ved siden af.

Større styringer
De fleste af de anlæg, vi sælger, har brug for mere styring end en enkelt differenstermostat. Udgangspunktet er dog det samme – større styringer har blot flere differenstermostater (og andre funktioner), flere indgange til at modtage temperatursignaler fra, og flere udgange at sende strøm til. 

Man kan altså sige at styringens størrelse bestemmes af

  • hvor mange udgange, den har

  • hvor mange indgange, den har

  • hvor mange forskellige "mønstre" den kan kombinere indgangenes informationer i, til aktivering af sine udgange

Indgange og udgange
Antallet af ind- og udgange er let at tælle - og afgørende, fordi denne parameter sætter grænserne for styringens ydeevne: Der kan ikke styres flere funktioner, end der er udgange til, og ikke ud fra flere forskellige inputs end der er indgange til!

Har man brug for tre "forbrugere", der skifter uafhængigt af hinanden (f.eks. solvarmepumpe, trevejsventil og en pumpe (eller ventil), der tænder, når der er brug for suppleringsvarme), er man altså nødt til at have en styring med mindst tre udgange!

Skiftefunktioner, programmer, "mønstre"...
En solvarmestyrings grundfunktion hedder som nævnt en differens-termostat: Pumpen starter, når ét sted (nemlig solfangeren, eller f.eks. ovnen, fyret, varmepumpen...) bliver varmere end et andet (nemlig dér, hvor varmen skal hen: Varmtvandsbeholderen, gulvet, svømmepølen...)

En simplere udgave heraf er termostaten, som tænder (eller slukker), når en absolut temperaturværdi over- eller underskrides: Når varmtvandsbeholderens toptemperatur falder til under 50 grader, tænder pumpen, der tilfører varme fra fyret.

"Solvarmestyrings-funktionen", der er et basiselement, også i mere komplekse styringer, består af en sammenstilling af differenstermostat-, termostat- og flere andre funktioner: Pumpen tænder, når solfanger er varmere end beholder, HVIS solfanger er mindst 10°C, OG beholder endnu ikke mere end 90°C.

Er der flere lagre, der skal modtage varmen, har hvert lager sin egen solvarmefunktion, hver udstyret med de ovennævnte egenskaber. En prioriteringsfunktion bestemmer, hvilken funktion, og dermed hvilket lager der skal have første prioritet (det er som regel varmtvandsbeholderen) og på hvilke vilkår.


Komplekse styringer kan have mange andre styringsfunktioner

  • tænd-/sluk-ur (noget skal kun have lov at køre i bestemte tidsrum)

  • omdrejningsreguleringsfunktion (en føler skal holdes på en konstant temperatur, ved at flowet mindskes)

  • varmestyringsmodul (udregner og indstiller den korrekte fremløbstemperatur i forhold til udetemperatur)

  • frostsikring

  • og mange andre.

Den perfekte styring
ville være en, der lige præcis kan styre det, man gerne vil styre, og på den måde man gerne vil. Dens vejledning ville kun bestå af én side, nemlig et diagram og en tegning af, hvor pumper og følere forbindes! Og alt ville fungere, så snart strømmen blev tilsluttet...

Ovenstående gælder for vores allerenkleste styring, ANS21. Det kan normalt kun lade sig gøre, når styringen kun skal styre én ting ud fra to temperaturer. 

Det næstbedste må så være en styring, der har et ubegrænset antal ind- og udgange og indstillingsmuligheder, så den altid kan tilpasses det aktuelle anlæg. Her bliver vejledningen nødvendigvis omfattende, fordi alle muligheder skal dækkes og beskrives fyldestgørende. Og det kræver en tilsvarende fordybelse, før man kender og kan bruge alle mulighederne. 

Ovenstående kunne være en beskrivelse af Technische Alternative UVR16X2

Imellem disse to yderpoler befinder resten af verdens styringer (ihvertfald dem, jeg kender) sig...

Følere
Selve temperaturføleren er en elektrisk modstand, hvis værdi stiger med den omgivende temperatur. VVFS' styringer leveres med følere af typen Pt1000, som har en modstand på 1000 Ohm ved 0°C. Styringsmanualen indeholder en tabel, hvor man kan se de to følertypers modstand ved andre temperaturer.

Ved hjælp af et alm. multimeter kan man således konstatere om føleren fungerer korrekt. I tilfælde af følerfejl vil styringer med display dog ofte selv gøre opmærksom på problemet.

Følerne leveres med en ret kort ledning, som det for det meste vil være nødvendigt at forlænge - ihvertfald dén, der skal sidde helt oppe i solfangeren. Dette gøres med alm. lysnetledning. Ved afstande, større end ca. 50 meter skal der dog bruges en lidt kraftigere ledning.

Følerplacering
Solvarmestyringens to første følere anbringes hhv. i solfangeren og (i standardanlæg) i varmtvandsbeholderen. Men hvor, helt præcis?

Solfangerføleren
skal sidde, så den måler den faktiske temperatur i væsken på solfangerens varmeste sted, øverst i absorberen ved udgangen af solfangeren. Dette opnår normalt ved at anbringe føleren i et såkaldt dykrør eller -lomme, der monteres, så det stikker helt ind i væsken øverst i absorberens manifoldrør. Rørsolfangere er ofte udstyret med en fast dyklomme i siden af manifolden.

På en absorber, der loddes sammen ved hjælp af U-bøjninger (10 mm rør) kan det være svært at få et følerrør ind i væskestrømmen. Her kan føleren monteres i en kabelsko, som popnittes eller skrues fast til absorberfinnen helt oppe ved udgangen.

Beholderføleren
skal sidde nær bunden af beholderen. Solvarme-beholdere har et følerrør, hvor en føler kan skubbes ind eller op, og dermed lande det rigtige sted. Som regel skal de dog skubbes i bund i følerrøret. Dyklommen i toppen af beholderen er ikke til solvarmestyringen, men til fyrets varmtvandsprioriterings-føler. Bufferbeholdere kan være forsynet med mange følerplaceringsmuligheder, men det er altid temperaturen i den nederste del af beholderen, der bruges som reference for solvarmefunktionen.

I kombianlæg vil styringens 3. føler som regel være den, der måler temperaturen i centralvarmeanlægget, og som differensen måles i forhold til, når beholderen først er varm, og der "fyldes solvarme" på centralvarmekredsen. Denne føler anbringes i en dyklomme på varmekredsens retur, f.eks. lige før indløb i sol-varmeveksler. 

Oprettet den 27.06.2017 Dele i solvarmeanlægget 0 1199

Skriv kommentarSvar

Du skal være logget ind for at kommentere.

Sidst set

No products